Manuskriptforfatter og tv-stjerne Adam Price har svært ved at forstå svenske kritikeres syn på teaterstykket »Samtale før døden«, der i øjeblikket spilles på Stockholm Stadsteater og debatteres heftigt i svenske medier.

»Der skal ikke være nogen tvivl om, at forestillingen i den grad prøver at fortælle om det ubegribelige, forfærdelige mareridt, som Holocaust var,« siger han.

Stykket omhandler de sidste to timer i nazisten Adolf Eichmanns liv. Han dømmes i 1962 til døden i Israel for at have været ansvarlig for store dele af jødeudryddelsen under Anden Verdenskrig.

I den svenske avis Dagens Nyheter kritiserer Leif Zern især stykkets afslutning, hvor Eichmann som sidste replik siger til de israelske dommere: »Hvad tror I, I kommer til at gøre mod palæstinenserne i fremtiden?«.

»Holocaust-fornedrelse«

I en kommentar i avisen Expressen skriver den jødiske journalist Negar Josephi direkte, at »Holocaust relativeres« i stykket, ligesom forestillingen i hendes optik er en »boltren sig i Holocaust-fornedrelse«. Negar Josephi mener, at Adam Price blander Israel-Palæstina konflikten ind i historien om Holocaust, og at Adam Price ikke har forstået, hvad han har skrevet.

Den hårde kritik undrer imidlertid den danske forfatter.

»Som forfatter må man acceptere, at nogle ikke kan lide det, man laver. Det har jeg ikke nogen problemer med overhovedet, men jeg har problemer med, at nogle tillægger mig hensigter med den forestilling, som jeg ikke har haft,« siger Adam Price.

»Jeg synes, det var yderst relevant at bringe Israel ind i diskussionen, da Eichmann blev bragt til Israel og dømt i landet i en tid, hvor staten Israel var et faktum, og hvor der var de første massakrer i området fra begge parter (fra israelere og palæstinensere red.),« tilføjer han.

Målet er at rejse debat om folkemord og ondskab

I teaterstykket rejser Eichmann spørgsmålet, om den ene stats forbrydelser i forhold til det enkelte offer ikke er lige så slemme som den anden stats, mens de israelske dommere kalder sammenligningen absurd. For Adam Price er målet at rejse selve diskussionen om folkemord og ondskab.

Dertil pointerer han, at en replik fra en skuespiller på scenen aldrig kan anses for at være ensbetydende med forfatterens holdning.

»Det ville jo betyde, at man i dramatiske værker ikke kunne have usympatiske karakterer, der siger frygtelige ting. Det er jo decideret besynderligt,« lyder det.

Svensk debat er mindre hårdhudet

Adam Price ser den svenske debat som udtryk for, at flere anmeldere decideret ikke bryder sig om, at man diskutere holocaust på denne måde på en scene. Han pointerer, at ingen danske anmeldere efter urpremieren sidste sæson på Betty Nansen Teatret i København kom med disse kritikpunkter.

»Det kan måske hænge sammen med en debatform, man har i Sverige, som er lidt mindre hårdhudet, end den man har i Danmark. Man ønsker ikke at kolportere visse synspunkter videre, fordi man ikke mener, de er i orden. Jeg tror, det kan være problematisk for et vestligt demokrati, hvis man erklærer en stor del af debatten for ikke-stueren,« siger han.

Det er ikke første gang, der har været skrevet og sagt meget om noget, Adam Price har forfattet, og han tager det da også relativt afslappet.

»Jeg hilser debatten velkommen, jeg afviser fuldstændigt, at forestillingen skulle relativisere Holocaust, og jeg tager naturligvis alle kritikpunkter til mig og prøver at blive klogere,« siger han afslutningsvist.