Den seneste uge har der været flere frygtelige trafikulykker. Onsdag morgen omkom en 11-årig dreng på Kalundborgvej nær Slagelse på tragisk vis, da han blev blev påkørt idet, han løb efter skolebussen. Mens en 21-årig kvinde døde torsdag efter kollision med en lastbil.

Mange har eller vil komme til at opleve at ens nærmeste på et eller andet tidspunkt oplever et stort tab, men hvad kan man sige til en god ven, et familiemedlem eller en anden person, der står én nær, som er i dyb sorg?

Det er en frygtelig situation, for på den ene måde vil vi jo for alt i verden ikke såre vores nærmeste, men på den anden side bliver vi nødt til at forholde os til den sorg, de oplever som følge af et dødsfald i den allernærmeste familie, alvorlig sygdom eller en af de andre tragiske begivenheder, vi alle sammen kan blive udsat for, når vi mindst venter det.

En af dem, der tidligere har beskæftiget sig med emnet er den amerikanske Upworthy-blogger Tim Lawrence, der igen og igen jhar oplevet, hvordan folk håndterer den ubehagelige situation helt forkert og ender med at gøre mere skade end gavn.

Ifølge Tim Lawrence prøver vi - bevidst eller ubevidst - at finde årsagen til, at vores nærmeste er blevet ramt af den tragedie, som har forårsaget sorgen. For finder vi den, kan vi måske komme med råd til, hvordan man kommer videre. Det er jo sådan, vi plejer at tænke i hverdagen. Handlingsorienteret. Men det får den stik modsatte effekt end den ønskede, når en sørgende person hører ord som 'der er altid en grund til det, når sådan noget sker' eller 'du vil komme ud af det her som en stærkere person, når du har bearbejdet det'.

For det giver vedkommende følelsen af, at der er køreklar en løsning på det, der i deres sind er uløseligt. At sorgen kan bearbejdes væk. Men det er den ikke, slår Tim Lawrence fast.

Sorgen kan bæres, men forsvinder aldrig.

Så i stedet foreslår han, at du møder den sørgende med ordene:

»Jeg forstår din smerte. Jeg er her hos dig.«

Og det er faktisk en god måde at sige det på, lyder det fra Henrik Lyng, der er krisepsykolog ved Center for Beredskabspsykologi.

»Det gælder om at møde den sørgende der, hvor de han eller hun er. Vis, at du er der - også selvom det føles ubehageligt,« siger Henrik Lyng til BT.

Derfor skal du ikke forsøge at komme med en masse ideer til, hvordan den person, du holder af, kan komme videre med sit liv efter det, der er sket.

»Vi er ofte meget handlingsorienterede i vores tankegang. 'Hvordan løser jeg det problem?,' tænker vi. Men du kan ikke gøre noget, som får deres sorg til at gå væk. I stedet skal du lade ham eller hende forstå, at du er der og godt kan rumme den sorg, han eller hun bærer rundt på,« siger han.

Henrik Lyng mener måske, at Tim Lawrences ord er en anelse for terapeutiske. Selv ville han sige noget i stil med:

»Jeg har hørt, hvad der er sket. Det er helt forfærdeligt. Hvad kan jeg gøre for dig?«

Men først og fremmest skal du være der for den, der er ramt af sorgen. Lige så længe, som det er nødvendigt. Du behøver faktisk ikke gøre noget. Ja, faktisk er det, når du føler, at du intet kan gøre og føler dig utilpas med situationen, at der er allermest brug for, at du bliver, lyder det fra både Henrik Lyng og Tim Lawrence.

Måske er det lettere sagt end gjort, men rådet er hermed givet videre.