Siden november har Anni Ravn fra Fredericia været i kontakt med Skat ugentligt. Hun har klaget både mundtligt og skriftligt over, at hendes syvårige søn skal betale 2.988 kroner i restskat, som hun mener, udelukkende skyldes it-problemer hos Skat.
Men der er ikke meget hjælp at hente hos Skat, som fastholder opkrævningen.
For bare få dage siden modtog syvårige Mikkel en rykker på første rate af betalingen, og dér blev det for meget for Anni Ravn, som nu overvejer at flytte ud af landet.
»Jeg overvejer at flytte til Tyskland i provokation. Der er det tysk lovgivning, der gør sig gældende, og den er noget mere konsekvent end her hjemme,« siger Anni Ravn til BT og forklarer, at hun flere gange har overvejet at flytte ud af landet efter Skats uretfærdige behandling af sin søn.
»Med den måde som Skats systemer fungerer, eller rettere ikke fungerer på, så tvinger det os jo nærmest til at overveje at flytte til udlandet, hvis ikke min søn skal ende med en kæmpe gæld,« siger hun.
Sagen udspringer af, at Skat i flere år har haft enorme tekniske problemer med deres inddrivelsessystem, EFI. Det er derfor ikke lykkedes dem på noget tidspunkt siden 2011, hvor Mikkels forældre gik fra hinanden, at inddrive de børnepenge, som faderen ikke en eneste måned har betalt.
Det er ellers Skats opgave at tvangsinddrive pengene.
I 2014 betalte faderen så på én gang 22.000 kroner, som kun var omkring halvdelen af, hvad han på det tidspunkt skyldte. Pengene, der skulle have været betalt over flere måneder i løbet af tidligere år, faldt altså i samme skatteår. Derfor mener Skat, at syvårige Mikkel skal beskattes af pengene. De afviser at tilbagefordele beløbet, som Anni Ravn ellers har forespurgt i en klage.
Artiklen fortsætter under billedet
»Jeg nægter simpelthen at betale penge, som min søn ikke skylder. Det er blevet en principsag for mig. Hvis han reelt skyldte Skat penge, ville jeg selvfølgelig betale dem, men de her penge bunder i Skats manglende evne til at udføre deres job,« har Anni Ravn tidligere udtalt til BT.
»Jeg vil håbe, at det er noget, der kan få politikernes øjne op for, at der er et hul i lovgivningen her, som er kraftigt og alvorligt,« siger hun.
Skat er underlagt en ’udvidet tavshedspligt’ og kan derfor ikke udtale sig på konkrete personers sager, men i en mail til BT forklarer de, at ’Ifølge regler og praksis, bliver barnet beskattet på udbetalingstidspunktet’. Det er altså selvom, det er Skat, der har fejlet og ikke inddrevet pengene i tide.
»Man føler sig fuldstændig magtesløs. Jeg kan ikke få noget at vide af Skat, jeg føler ikke de lytter eller er interesseret i at gøre noget ved problemet. Det er vigtigt, der kommer fokus på det her, for jeg kan umuligt være den eneste, der står i denne situation,« siger Anni Ravn og understreger, at det ikke handler om pengene, men om princippet.
