Kommuner tvinger demente borgere gennem årelange jobtest på trods af lægers anbefalinger om førtidspension. Det møder hård kritik fra flere sider. Men det hele tjener et formål, forsikrer en af de anklagede kommuner.

Han kunne sort på hvidt dokumentere, at han havde demens. Alligevel ville Næstved Kommune have 55-årige Mike Beauchamp i job.

Den canadisk-fødte Mike Beauchamp med adresse i Næstved havde mistet evnen til at snakke dansk, og i hjemmet var der sat lås på køleskabet for at stoppe ham fra at spise det hele. Men kommunen ville afsøge, om der var en mulighed for at få ham tilbage på arbejdsmarkedet.

Gennem halvandet år mødte Mike Beauchamp og hans kone Charlotte Beauchamp derfor op på kommunens jobcenter for at diskutere, hvordan han kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet. Opslidende og meningsløst, husker Charlotte Beauchamp.

»Han var jo opsagt af en grund, og hans gamle job var ikke voldsomt besværligt, så hvis han ikke kunne klare det, var det helt utænkeligt med et nyt job,« siger hun.

Mike Beauchamp er én af i dag 87.000 danskere med sygdommen demens. Blandt dem er en lille gruppe under 65 år, der ikke automatisk er berettiget til pension, og derfor skal indstilles til førtidspension.

Men det sker ikke automatisk, og flere kommuner arbejder fortsat mod det mål at få den demensramte borger i job, lyder det fra flere læger og eksperter, samt familier og demensramte, som Berlingske har været i kontakt med.

»Vi ser tit, at patienter, der er håbløst syge, bliver jobtestet, selv om de slet ikke er i stand til det,« siger Peter Høgh, overlæge hos Regionalt Videnscenter for Demens på Sjællands Universitetshospital.

Men kan det i nogle tilfælde ikke give mening at sende demenspatienter i jobtests?

»Det kan det godt, for det er meget individuelt: For nogle patienter kan der være et stærkt ønske om at arbejde, og hvor det efter en konkret faglig vurdering godt kan give mening i begrænset omfang. Men vi oplever hyppigere den anden situation, hvor man bliver udsat for jobtests, selv om vi fraråder det. Der føler vi nogen gange, at der ikke bliver læst det, vi som fagfolk skriver,« siger Peter Høgh.

Peter Høgh fortæller, at han i de situationer sender den samme vurdering ind igen, hvor han blot understreger de vigtigste pointer. Ren copypaste og unødvendigt, kalder han det.

De lange forløb sker altså på trods af, at læger forinden har indstillet personen til førtidspension eller har fastslået i diagnosen, at vedkommende ikke har nogen arbejdsevne tilbage. Det bekræfter man hos Lægeforeningen.
Og det er et problem, for de demente er en særligt udsat gruppe, når det handler om arbejdsprøvning, mener formanden for Lægeforeningens Attestudvalg, Tue Flindt Müller.

»Demens er en af de diagnoser, hvor det er vigtigst at følge lægens råd. Både fordi det er en diagnose, man kan stille med ret stor sikkerhed, men også fordi der ingen mening er i at sende en demensramt i arbejde,« siger Tue Flindt Müller.

Tue Flindt Müller, der til dagligt er praktiserende læge, har fundet sin egen måde at minimere risikoen for at blive overhørt: Han er med til møderne med kommunen som bisidder, når der er tale om patienter med sygdomme som demens.

»Så er jeg sikker på, at de er klar over, hvad det handler om. Det er lettere at komme igennem med mit budskab, når man sidder ansigt til ansigt,« siger Tue Flindt Müller.

Det er de demensramte under 65 år, der kommer i klemme  i det offentlige system. De er nemlig ikke automatisk berettiget til pension, og skal derfor indstilles til førtidspension.

En førtidspension kan være svær at få, fordi der mangler personer med den tilstrækkelige viden på området, forklarer Pernille Britt Starnø. Hun er ansat som socialrådgiver på Rigshospitalets Hukommelsesklinik og har derfor omfattende erfaring med tovtrækkeriet med kommunernes sagsbehandlere.

»Loven er så detaljeret i dag, at man er nødt til at have specialister ansat. Det er så vigtigt, at man får formuleret og beskrevet sygdommen rigtigt. Ellers løber man let ind i nogle kommunikationsvanskeligheder, der gør, at sagerne kører helt skævt,« siger Pernille Britt Starnø.

Efter arbejdsmarkedsreformen fra 2013 er det blevet markant sværere at få en førtidspension. Reformen gik nemlig ud på at få så mange som muligt ud på arbejdsmarkedet frem for parkeret på overførselsindkomster, noget der ifølge eksperter på mange områder giver god mening. Men situationen burde være en anden for demensramte, lyder det fra lægerne.

For hvis en demensramt bliver sendt i arbejdsprøvning eller bliver udsat for belastning gennem længere tid, kan der komme en psykisk reaktion og ske en forværring af patientens samlede symptomer. Det fortæller overlæge Peter Høgh.

»De lange forløb og ventetiden er et kæmpestort problem. De giver den syge en ekstra belastning oveni i en i forvejen fortvivlende situation,« siger han.

Historierne ryster Alzheimerforeningen.

»Denne her praksis er både umenneskelig, uværdig og unødvendig. I værste fald forværrer den sygdommen for de mennesker med demens, der udsættes for disse forløb. For demens udvikler sig kun i én retning, og hvis man som demensramt har mistet sin arbejdsevne, får man den ikke igen,« siger Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen.

Han kalder det »helt grotesk«, at specialisters vurdering ifølge lægerne bliver overhørt af kommunens jobcentre.

»Det er unødvendigt bureaukrati og set fra patientens synspunkt dybt problematisk. Det giver ingen mening, at kommunale sagsbehandlere kan sidde og underkende lægens vurdering,« siger Nis Peter Nissen.

Trods de hårde anklager mod kommunernes behandling af yngre demente, har Kommunernes Landsforening ikke ønsket at stille op til interview, men har sendt skriftlige citater på mail. De har ikke tidligere hørt om problemet, men »det er et område, man skal være meget opmærksom på«, lyder det i mailen.

»KL har stort fokus på førtidspension-området, og vi ser frem til at se resultaterne af den færdige evaluering af reformen i starten af det nye år, som også kigger på, om kriterierne for tilkendelse af førtidspension er klare nok,« skriver Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, i mailen.

I forhold til Lægeforeningens kritik af, at lægerne føler sig overhørt i kommunernes jobcentre, svarer Thomas Kastrup-Larsen, at der er tale om en »individuel vurdering af borgerens samlede situation«.

»Sagen afgøres på baggrund af behandlingen i kommunens rehabiliteringsteam, som også består af en sundhedskoordinator fra regionen, som har en lægefaglig baggrund.«

Berlingske har forelagt Mike Beauchamps sag for jobcenteret i Næstved Kommune. De anerkender, at der er gået lang tid i sagen.

»Hvis borgeren har en oplevelse af, at det er et langt forløb, så er det problematisk. Vi kan give dem mange forklaringer, men oplevelsen er jo den, de sidder tilbage med,« siger Jeanett Falkenstrøm, teamleder i Center for Arbejdsmarked i Næstved.

»Det kan for en borger virke som om, man snakker med kommunen hele tiden, men at der ingenting sker. Men der er et formål med tidlig indsats, møder og skemaer om arbejdsevne. Man skal holde alle døre åbne før til allersidst,« siger hun.

Men giver det nogen mening at holde de her døre åbne for demente?

»Der er desværre ikke en særlig lovgivning for demente - de følger den samme som alle andre,« siger Jeanett Falkenstrøm.