539 nye ord og faste udtryk har fundet vej til Den Danske Ordbog. Blandt andet med hjælp fra netordbogens 1.100 følgere på Twitter.
Nogle vil mene, at det er en øvdag for det danske sprog. At det er at fucke med sproget. Andre vil sige, at det er helt på sin plads at følge sproget, som det tales af danskere i tweenårene eller måske endda i tumlingealderen.
Den Danske Ordbog bliver i morgen opdateret med 539 ord og faste udtryk, heriblandt de nævnte eksempler. Og det er helt nødvendigt løbende at føje flere til de i forvejen 100.000 ord i Den Danske Ordbog, som befinder sig på hjemmesiden ordnet.dk, mener ordbogens ledende redaktør, Lars Trap-Jensen.
»Sproget udvikler sig hele tiden, og hvis man skal kunne bruge os som et værktøj til at forstå og bruge sproget, det der bliver sagt rundt omkring os, så er vi nødt til at afspejle det sprog,« siger han.
Hvordan finder I de nye ord?
»Nogle finder vi selv, andre kommer vores brugere med. Vi er det, der hedder en korpusbaseret ordbog, og det betyder, at vi løbende modtager en række forskellige tekster bredt fordelt på genrer, som vi kan analysere. På den måde kan vi tjekke, hvor udbredte ord er. Vores brugere på nettet kan indberette ord, de mangler, og vi kan se, hvad de søger på uden at få svar i ordbogen. Så hvis mange, der søger på et ord uden at finde det i ordbogen, kan det også være en indikator for en mangel. Endelig har vi rettet henvendelse til ordbogens over 1100 følgere på Twitter for at ramme mere præcise definitioner og afdække regionale forskelle og faste udtryk.«
Skal lægfolk bestemme, hvad der skal stå i ordbogen?
»Vi er en deskriptiv ordbog, og i det ligger, at vi beskriver det danske sprog, som det bliver brugt af befolkningen generelt. Det er ikke den enkelte sprogbruger, der bestemmer, men når vi ser nogle mønstre i sproget, at nogle ord bliver etableret i sproget, så tager vi dem med.«
Tager I ikke stilling til, hvad der er godt dansk?
»Ikke når det gælder ordforrådet. Men vi er opmærksomme på, når der er nogle forkætrede ord eller betydninger, som man ikke kan bruge uden at sende nogle uheldige signaler til den, man taler med. Derfor har vi nogle advarselsskilte, hvor vi skriver, at det her f.eks. regnes for ukorrekt. Vi advarer, men undertrykker det ikke, hvis det er en udbredt sprogbrug.«
Udtrykket at fucke med er blevet optaget. Hvordan kan det være?
»Vi kan se, at det er en udbredt vending, og derfor tager vi den med. Der er endda en udsendelse på DR, der hedder »Fuckr med dn hjrne«. Hvis man ikke forstår, hvad det betyder, skal der være et sted, man kan slå det op. Men her skriver vi også, at det ikke er generelt, men et udtryk især unge bruger, og at det er noget, der hører til talesproget.«
Der er også ord, der allerede er i ordbogen, men hvor I opdaterer betydningsforklaringen eller giver nye eksempler på, hvordan de bruges. Hvorfor det?
»Et eksempel er ordene mand og kone. For at vise at to mænd eller to kvinder godt kan være gift med hinanden har vi indsat et citat, der viser den sprogbrug. Det hører også med til opdateringen, at man afspejler den virkelighed, vi lever i.«
Hvorfor er det vigtigt at vise den mangfoldighed?
»Fordi sproget afspejler vores holdning til det på samme måde som alt andet, der har med politisk korrekthed at gøre. Det ændrer sig over tid, hvad man kan tale om, og hvad man mener med ordene. Det skal ordbogen også fange.«
