I København forventer arrangører, at op mod 10.000 mennesker deltager i den såkaldte videnskabsmarch.
København. Det er bestemt ikke hver dag, man ser forskere og videnskabsfolk marchere i samlet trop op og ned af landets gader og stræder.
Ikke desto mindre så er det lige nøjagtigt, hvad der kommer til at ske, når den såkaldte videnskabsmarch finder sted lørdag 22. april.
Her samles tusindvis af mennesker i omkring 500 forskellige byer verden over. Formålet er at sætte fokus på forskning og videnskab, fortæller astrofysiker Anja C. Andersen, der holder åbningstalen i København.
- Vi håber, at vi kan få sat fokus på, hvad videnskab allerede har bidraget med, og hvad det kan bidrage med til vores samfund og til samfundets udvikling, siger Anja C. Andersen og tilføjer:
- Vi skal også snakke med hinanden som forskere. Videnskab er jo en søgen efter sandheden, så vi skal hele tiden evaluere på, om vi går den rigtige vej.
I København håber arrangørerne, at op mod 10.000 deltager i marchen, der begynder klokken 13 foran Niels Bohr Institutet på Blegdamsvej.
I Aarhus begynder demonstrationen klokken 14 på Rådhuspladsen.
Også i udlandet er der forberedt store marcher. Lande som Australien, Brasilien, Canada, Japan, Mexico, Nepal, Nigeria og Sydkorea deltager alle i marchen, der internationalt kaldes March for Science.
Også i USA - hvor March for Science-idéen oprindeligt opstod - er der forberedt flere demonstrationer landet over.
Heriblandt i Washington D.C., hvor præsident Donald Trump blandt andet har fået kritik for at rulle tidligere vedtagede klimaplaner tilbage.
Den amerikanske molekylærbiolog Lydia Villa-Komaroff, der er blandt talerne ved arrangementet i den amerikanske hovedstad, understreger dog, at videnskabsmarchen ikke er en demonstration mod Trump.
- Arrangementet er rettet mod begge politiske sider. Og det er også rettet mod offentligheden, hvor der ser ud til at være en misforståelse af, hvad videnskab er, og hvad videnskab kan have af værdi for samfundet, siger hun.
/ritzau/
