Der er faldet en atombombe i Valby, sagde en stemme i telefonen til alarmcentralen den 26. september 1964, hvor hele København rungede at braget.
Den voldsomme eksplosion skyldtes dog ikke en atombombe, men derimod, at Valby Gasværk var sprunget i luften. Sandsynligvis som følge af, at både elektrikere og smede udførte arbejde på gasværket - som var under afvikling - og ved en fejl ikke fik lukket gasventilen ned. Og kl. 9.36 sagde det bang. Mega bang!
Historien om atombomben i Valby fortælles i en ny bog, ’Danske katastrofer’. Vi bringer her et uddrag af den dramatiske fortælling.

Døde af chokket
Ved eksplosionen blev brændende dele fra målerhuset slynget over i gasbeholderne, der herefter eksploderede og forårsagede en enorm trykbølge og efterfølgende ildstorm. De cirka 150.000 m3 gas brændte i løbet af kort tid. Inde i målehuset omkom ud over de to smede den 56-årige kedelpasser August Secher Vestergaard øjeblikkeligt. Han var på eksplosionstidspunktet i færd med at regulere trykket på ledningsnettet udadtil.
En af gasværksarbejderne fortalte: ’Jeg hørte under besættelsen de flyverbomber, der blev kastet mod B&W og Shellhuset, men jeg syntes, det her var mange gange voldsommere. Jeg blev slynget hen over pladsen, og jeg så min formand blive løftet op i luften og i en bue blive kastet hen over mig og en af mine kammerater … Et øjeblik senere lød endnu en frygtelig eksplosion, og jeg tror nok, der kom en tredje, men det står uklart for mig.’ Disse kraftige eksplosioner stammede fra de to enorme gasbeholdere, der var blevet antændt, hvorved ståltaget på den ene blev sprængt i stumper og stykker. Kvarteret rundt om gasværket blev raseret – tagsten fløj af boligblokke og raslede ned på gader og veje, talrige bygninger fik revner, og tusinder og atter tusinder af vinduer blev knust og inventar smadret. Op til fem kilometer væk blev ruder knust af trykbølgen.

Den otteårige Ivan Broe sad på hug i forhaven i Nøddehaven 23 og gravede med sin skovl, da eksplosionen skete: ’Lufttrykket blæste mig tre saltomortaler baglæns. Jeg kiggede op og så en enorm væg af ild, der fyldte hele himlen. På toppen af den væg dansede nogle små sorte tingester. De lignede små legoklodser i en helt forkert farve. Først senere er det gået op for mig, at det var de sortmalede stålsider på de enorme gasbeholdere.’

Valby gasværk er sprunget i luften. Her ses skaderne efter eksplosionen.
Valby gasværk er sprunget i luften. Her ses skaderne efter eksplosionen. Foto: Bent K. Rasmussen
Vis mere


Folk standsede op
I hele København vendte opmærksomheden sig øjeblikkeligt mod Valby: ’Vi stod på vores altan på Nørrebro i København og nød det gode septembervejr. Det var lørdag. Alt åndede fred, da der pludselig lød et kolossalt brag, der fik folk til at standse op og se sig forskrækket omkring. Var den kolde krig blevet varm? Var russerne kommet, som tyskerne i sin tid, tænkte de gamle, der havde oplevet 9. april 1940.’ På altanen var den dengang 17-årige Lone Diana Jørgensen, som delte sin erindring om katastrofen med Politikens læsere i en kronik på 40-årsdagen, og hendes far ikke mindre i vildrede: ’Hvad i hede hule helvede var det?’ udbrød min far med store øjne og ørerne på vid gab. Han så på mig, som om jeg var oraklet fra Delfi, men jeg blev ham svar skyldig.’

Asbjørn Hansen var kort forinden afmønstret som matros på et af rederiet J. Lauritzens skibe og kørte nu som bud for sin mor, der havde et ismejeri, inden han skulle begynde på navigationsskolen. Han befandt sig i en brødforretning på hjørnet af Jagtvej og Borups Allé, da der lød et dumpt drøn. ’Så sku’ Satan da tage det lortefyr,’ udbrød svenden fra forretningen, Ole, men kort efter kom en af ’bagerdunterne’ fra baglokalet ud og fortalte, at det var Valby Gasværk, der var røget i luften.

Straks satte Asbjørn Hansen kursen mod Valby, mest af nysgerrighed, men hurtigt indså han situationens alvor: ’Da jeg nærmede mig Valby Station, var trafikken noget kaotisk. Redningskøretøjer af alle slags kørte i begge retninger. Civile biler kom kørende med hvid dug med tilskadekomne. Midt på broen over banelegemet holdt jeg tilbage for en hyrevogn, som havde bundet et hvidt tørklæde rundt om antennen. Ved siden af chaufføren sad en midaldrende dame med et håndklæde, der var rødt af blod presset mod ansigtet. Hun så bange ud.’

Området lignede en krigszone
I minutterne umiddelbart efter eksplosionen var alt kaos omkring ulykkesstedet. Pludseligt hjemløse beboere gik grædende rundt i kvarteret og så på ødelæggelserne i deres hjem, og mange chokerede mennesker løb forvirrede rundt. Øjenvidnerne kunne berette om, at en stikflamme fra eksplosionsstedet steg højt til vejrs. Til Børsen beskrev folk det, som om ’dækslerne på de store gasbeholdere blev løftet i vejret, hvorefter beholderne klappede totalt sammen. Der bredte sig bagefter en røgsky som efter en bombeeksplosion.’

Hele området lignede en krigszone. ’Der er faldet en atombombe i Valby,’ lød en melding til alarmcentralen fra en hyrevognschauffør på Husum Torv. Farvehandler Egon Lorentzen, der befandt sig i sin butik på Vigerslev Allé, beskrev effekten af eksplosionen således: ’Det var, som om luften brændte, og jeg følte varmen svide på kinderne, da butiksruderne gik i stykker. Jeg troede, det var en atomeksplosion, der var sket.’ Sammenligningen var ikke helt tosset: Major S.A. Hansen fra Ingeniørtropperne udtalte bagefter, at eksplosionen havde et omfang ’som en mindre atombombe’.

Der blev også observeret en paddehatteformet røgsky over katastrofestedet umiddelbart efter eksplosionen.
Også maskinarbejder Kenneth Møller, som sad i sin stue på Vigerslev Allé 176, da trykbølgen ramte huset, drog straks en parallel til den våbenart, som Hiroshima og Cubakrisen havde lært danskerne at frygte:

’Jeg blev slynget ud af stolen, jeg sad i, og en regn af glasskår røg omkring mig fra de knuste ruder. Først troede jeg, at der var faldet en bombe – måske ovenikøbet en atombombe – og rent instinktmæssigt kastede jeg mig ned på gulvet og krøb på alle fire ud i entreen og ud på trappegangen. Folk i hele huset skreg, mange kom styrtende ud med blod i ansigtet og på hænderne. Det varede meget længe, inden jeg kunne se tydeligt, for kalkstøvet stod tæt i hele ejendommen. Tagstenene styrtede ned, nogle ramte de beboere, som flygtede ud på gaden. Alle løb rundt mellem hinanden.’

Eksplosionen i Valby Gasværk medførte store materielle skader, men også menneskelige. 3 arbejdere blev dræbt og 200 blev såret.
Eksplosionen i Valby Gasværk medførte store materielle skader, men også menneskelige. 3 arbejdere blev dræbt og 200 blev såret. Foto: Steen Jacobsen
Vis mere

Redningsarbejdet gik i gang
Københavns Brandvæsen var straks klar over, at noget meget voldsomt var hændt. Ved eksplosionen, som skete klokken 09.36 om formiddagen, blev samtlige ruder på den lokale station Dæmningen nemlig knust. Et minut senere blev alarmskabet på Folehaven 123 aktiveret. Så snart vagtmesteren fandt ud af, at det var Valby Gasværk, det drejede sig om, sendte han øjeblikkelig alt sit mandskab og sine køretøjer af sted. Vagthavende brandinspektør Aage Nørregaard valgte samtidig med det samme at sende en pionértender fra Hovedbrandstationen bag Københavns Rådhus samt en ekstra stige til katastrofeområdet.

Førsteudrykningen ankom til stedet inden for få minutter, og hurtigt stod det klart, at der måtte tilkaldes flere ressourcer. Sprøjte, stige og tender fra Station Fælledvejen blev også sendt, ligesom der kom flere specialkøretøjer til fra Hovedbrandstationen. Desuden rekvireredes der assistance fra både Falck og Zonens Redningskorps samt Civilforsvaret.
Mens redningsarbejdet gik i gang, sundede folk sig over chokket. Den 32-årige Birgit Vognstrup havde holdt ved krydset Retortvej og Vigerslev Alle med sin nye cykel:

’Pludselig føler jeg et mægtigt lufttryk, og gasværket, der lå lige overfor, sank sammen – og så kom braget. Det var mærkeligt, jeg stod helt paralyseret, for jeg var ikke blevet ramt, men stod bare i hele helvedet. Der var masser af tagsten, glas og støv og skrigende mennesker, der løb rundt. Det var om formiddagen, en yngre kvinde kom løbende fra et af husene, kun iført en Ole Lukøje-natkjole. Folk kom ned fra lejlighederne, nogle med et fuglebur i hånden – alle var chokerede, alle hjalp hinanden, nogle sagde, deres hund var oppe i lejligheden, og der blev straks skaffet hjælp.’

70 ambulancer blev tilkaldt for at tage sig at de mange sårede.
70 ambulancer blev tilkaldt for at tage sig at de mange sårede. Foto: Karl Nord Sørensen
Vis mere

Standsede en ambulance
Eksplosionen på Valby Gasværk krævede også dødsofre uden for selve eksplosionsstedet. Ved en bagerforretning på hjørnet af Vigerslev Allé og Langagervej blev den 71-årige bogbindermester Carl Frederik Christoffersen så chokeret af den voldsomme hændelse, at han måtte afhentes af en ambulance. Han afgik desværre ved døden under transporten til hospitalet. Ifølge vagthavende brandinspektør Aage Nørregaard var det dog et under, at der ikke skete større personskade ved eksplosionen på Valby Gasværk.

En af dem, der kom til skade, var Anette Johansen, som denne lørdag formiddag var på vej ad Vigerslevvej til Schous Sæbehus med sin 15 måneder gamle datter i barnevognen: ’Men så lød der et brag … Jeg stod så og kiggede den ene vej mod Lykkeboskolen, hvor jeg så vinduer flyve fra butikkerne og lejligheder og smadre mod fortovet på Vigerslevvej. Derefter drejede jeg mig mod brandstationen og så vinduer flyve ud. Jeg tænkte ikke over det vindue bagved mig, som endte over mit højre ben.’

Anette Johansen fik sit skinneben læderet og akillessenen skåret over. Heldigvis kom en af de 70 ambulancer, som i alt blev tilkaldt, tilfældigvis kørende forbi: ’Vi stoppede den, for jeg skulle på hospitalet – der kom også en dreng med, som havde fået en tagsten i hovedet. Ambulanceføreren spurgte, om vi vidste, hvad der var sket, om det var en benzintank. Men jeg havde boet der længe, så nej, der er ingen benzintank den vej. Det kunne kun være gasværket. Så han slog katastrofealarm.’
Senere reflekterede Anette Johansen over, at røgsøjlen, der rejste sig, egentlig var smuk, men i situationen havde hun haft andet at tænke på.

Kom med den rigtige bus
Lidt heldigere slap Pia Sandholt, som denne lørdag havde fri fra skole og i stedet skulle passe naboens lille Susan. Først blev hun dog sendt i byen for at købe ind: ’Jeg var kommet et godt stykke op ad Lykkebovej, da jeg pludselig så en af gasværksbeholderne sænke sig for derefter at stige igen med eksplosiv fart. ’Toppen’ af beholderen sprang, og der kom en ildsøjle, som varmede helt hen, hvor jeg gik med Susan. Det så ud, som om ilden fik fat i træerne omkring mig, og jeg stod som forstenet og kiggede på det, indtil et par drenge med stor fart på cyklen råbte, at jeg skulle løbe. Jeg tog Susan op på armen og løb, alt hvad remmer og tøj kunne holde i mine træsko. Da ilden havde lagt sig lidt, stoppede jeg op og kiggede mig tilbage. En af de andre gasbeholdere eksploderede også, men knap så voldsomt som første eksplosion.’
Også Birthe Barndorph, som dengang var ni år gammel og boede på Vesterbro, slap med skrækken, selv om det kunne være gået meget værre. Hun havde lørdagsfri fra skolen (lørdagsskolegangen ophørte i 1970, men allerede i 1964 var lørdagsfri en realitet mange steder) og skulle for første gang selv tage sporvognen og bussen fra Enghave Plads ud til sin moster i Hvidovre via Toftegårds Plads. Hver anden af busserne kørte ad Vigerslev Allé. Birthe stod på Sibbernsvej og ventede på Linje 132, da det skete:

’Jeg glemmer aldrig braget og den enorme flamme, der kom til syne over hustagene på Toftegårds Allé, det lignede en flamme fra en lighter, bare i kæmpestørrelse. Vinduer splintredes, urtepotter faldt ud ad vinduerne, folk skreg, græd og panikken bredte sig. Jeg var sikker på, at der var udbrudt krig, og tudbrølede. En ældre dame trøstede mig og fulgte mig ud til min moster.’ Moderen blev selvfølgelig meget nervøs: ’Min mor var i bad, da det skete, og da vi havde gasvandvarmer, blev vandet iskoldt, da denne gik ud, og hun kunne tillige mærke trykbølgen inde i brusenichen. Da hun fandt ud af, hvad der var sket, blev hun meget bange. Hun var sikker på, at jeg var kørt med den bus, der kørte ad Vigerslev Allé, og forestillede sig, at bussen havde været lige ud for gasværket, da det røg i luften.’

Bogen ’Danske katastrofer - Atombomben i Valby og andre dramatiske hændelser’ udkom i fredags, 26. september på Gyldendal. Forfatter er Rasmus Dahlberg, som er katastrofeforsker og har skrevet en række bøger om katastrofer i ind- og udland.

Forfatter og katastrofeekspert Rasmus Dahlberg.
Forfatter og katastrofeekspert Rasmus Dahlberg.
Vis mere