Tirsdag er det fem år siden, at krigen i Syrien begyndte og siden har udviklet sig til en af de største humanitære katastrofer i nyere tid.

Omkring 11 millioner mennesker er ifølge Dansk Røde Kors på flugt som konsekvens af krigen i Syrien, og onsdag viste en ny undersøgelse fra Unicef, at hvert tredje barn i Syrien er født under krig. Herhjemme har vi også mærket et øget flygtningepres som konsekvens af krigen, men alligevel er krigen i Syrien noget, der langsomt glider bagerst i vores bevidsthed – selvom vi udmærket ved, at den er vigtig.

Men det er ikke, fordi vi er dårlige mennesker, at vi ikke læser alle artikler om Syrien, internettet byder os, eller donerer mange penge til nødhjælpsorganisationer, hver gang de banker på. Vi kan bare naturligt bedre håndtere de konflikter, der er tæt på os. Det forklarer ph.d. studerende i etik ved Roskilde Universitet, Fatima Sabir.

»Problematikker optager os meget, når de er lige foran os, og hvis de er langt væk, sker det helt naturligt, at vi er mere ligeglade. Da vi skulle tage stilling til retsforbeholdet, fyldte det enormt meget i medierne lige der, men siden da er debatten fuldkommen død.«

Udvikling er vigtig

Hun understreger, at udvikling er vigtigt, hvis vi skal blive ved med at forholde os til svære konflikter.

»Nyheder optager os, men hvis ting fortsætter tilstrækkeligt længe, uden at der er en udvikling, så bliver man nyhedstræt – og det er også, hvad vi oplever i Syrien nu, hvor der primært har været fredsforhandlinger, men den store udvikling er svært at få øje på,« forklarer Fatima Sabir.

Mens krigen i Syrien og konsekvenserne for de syrere, der stadig er i landet, kan have svært ved at fastholde vores interesse, fylder debatten om dem, der kommer til Danmark langt mere – for det påvirker vores egen hverdag.

Debatten herhjemme om menneskerne fra Syrien handler mindre om at løse konflikten, men mere om hvordan vi skal håndtere dem, der kommer hertil. Det er syrere, der er tæt på og ikke dem, der er langt væk i Syrien, det bliver for abstrakt. De kommer til at påvirke vores statslige budgetter og danskeres dagligdag, så den debat optager os mere, forklarer Fatima Sabir.

Krig er som forsikringer

Hun fortæller, at mange danskeres tanker om krigen i Syrien kan sammenlignes med dem, de fleste af os har om forsikringer.

»Alle ved, de bør tage stilling til forsikringer og pensionsopsparing og sætte sig ind i det. Man ved, det er vigtigt for fremtiden, men det drukner i hverdagsbeslutninger, og det er krævende at sætte sig ind i,« siger Fatima Sabir.

Hun tilføjer, at man dog kan træne sig selv til at flytte fokus, men det kan være en svær process.

»Det er en langsom process, men man kan diskutere, hvorfor vi ikke er motiveret, og hvad der gør, at du overvejer at hjælpe eller sætte dig ind i konflikten - men ikke gør noget. Overvejelsen alene kan faktisk få folk til at gøre noget. Det er ligesom med vaner; man ved godt, man burde løbe, men man gør det ikke. Hvis man finder ud af, hvorfor man ikke gør, så er der større chance for, at man gør det.«