41-årige Sandra Vogt Pedersen giver intet for politikernes forsikring om, at handicappede slet ikke skal være på kontanthjælp.

13.400 handicappede risikerer at blive ramt af det kontanthjælpsloft, som regeringen med støtte fra blå blok vedtog i går. Sandra Vogt Pedersen er en af dem. Hun får 3.000 kr. mindre i støtte hver måned, og vil fremover have 400 kr. at leve for, når de faste udgifter er betalt.

Loftet får virkning fra 1. oktober for både de eksisterende 152.000 kontanthjælpsmodtagere og nye, der måtte komme til. Og i øjeblikket er der blandt andre 13.400 handicappede, der risikerer at blive ramt.

Loftet skærer ikke i selve kontanthjælpen, men i andre ydelser. Det kan være ekstra hjælp til forældre og boligydelse.

Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen siger, at borgere, der er for handicappede til at varetage et almindeligt job, slet ikke bør være på kontanthjælp.

»Kommunerne skal sikre, at hvis man har en varig nedsat arbejdsevne, så skal man slet ikke være på kontanthjælp,« siger Hans Andersen.

Men virkeligheden ser anderledes ud for nogle.

Sandra Vogt Pedersen er 41 år og bor i et rækkehus i Middelfart med sin 18 måneder gamle datter. Og Sandra Vogt Pedersen er næsten blind. Hun mistede det meste af synet i 2011 og var efterfølgende for en række forskellige ydelser. Siden 2015, hvor hun blev skilt, har hun været på kontanthjælp.

»Jeg kommer til at miste næsten 3.000 kr. om måneden, og det betyder, at vi vil have 400 kr. at leve for om måneden. Det siger sig selv, at det ikke kan lade sig gøre. Derfor har jeg allerede talt med kommunen om det. Deres svar var, at så måtte jeg flytte til en anden kommune, for de har ikke billige boliger her. De anbefalede Billund.«

»Jeg er skrevet op i forskellige boligforeninger, men der er 3-5 års ventetid, siger de. Jeg kan ikke bare flytte til Billund, for jeg er afhængig af hjælp og støtte i dagligdagen fra venner og familie,« siger Sandra Vogt Pedersen.

Det var en ferierejse til Egypten i 2011, hvor hun blev stukket af en parasit, der kom til at vende hendes liv på hovedet. Hun kan i dag kun skelne lys og skygge med det ene øje og har ti pct. syn på det andet. Derudover har hun problemer med for meget væske i hovedet, der giver hende hukommelsesproblemer og tager hendes kræfter.

Hun vil gerne have et job, men har svært ved at finde en arbejdsplads, der har overskud til at finde plads og skaffe de nødvendige hjælpemidler. Derfor er hun fortsat på kontanthjælp.

Danske Handicaporganisationer har undersøgt, hvad der kendetegner handicappede i kontanthjælpssystemet. Konklusionen er, at 15 pct. af dem har så svære handicap, at de slet ikke bør være på kontanthjælp, men på førtidspension. En stor del af disse er udviklingshæmmede eller har hjerneskade.

Formanden for Danske Handicap Organisationer Thorkild Olesen er enig i, at mange handicappede slet ikke burde være på kontanthjælp.

»Det kan godt være, at de skulle være i ressourceforløb eller i fleksjob, men det kommer de bare ikke. Jeg har det rigtig skidt med, at kontanthjælpsloftet nu er vedtaget. Det kommer til at ramme mennesker, der ikke har ressourcer til at kæmpe sig ud af det. Folk vil blive hjemløse og deres børn vil få en skidt opvækst,« siger Thorkild Olesen.

Det vedtog blå blok i dag

- Ledige kan højst modtage offentlige ydelser på 80 pct. af et lavtlønsjob til 17.700 kr. om måneden.
- Kontanthjælpsloftet berører også modtagere af integrationsydelse eller uddannelseshjælp.
- Alle kontanthjælpsmodtagere, der kan arbejde, skal præstere mindst 225 timers arbejde inden for et år, ellers beskæres deres ydelser.
- Personer med en meget begrænset arbejdsevne omfattes ikke af reglen. Det er den enkelte kommune, der konkret vurderer det.
- For ægtepar på kontanthjælp skal begge kunne dokumentere 225 timers arbejde inden for 12 måneder.
- Kontanthjælpsmodtageres ferie beskæres fra fem til fire uger.
- 1. oktober 2016 træder det nye kontanthjælpsloft i kraft.

De bliver ramt
16.200 enlige forældre
13.400 handicappede
500 krigsveteraner