Klokken bimler på Bryggen. For hvert et ring har endnu en person ikke bare gennemført Copenhagen Marathon men også slået sin egen personlige rekord på distancen.

En af dem er 32-årige Simon Holbek, som efter 2 timer 23 minutter 57 sekunder krydser målstregen som første dansker.

»Det er helt surrealistisk. Mit mål var et løbe så hurtigt som muligt. At bliver første dansker var en ekstra gulerod,« siger han.

En gulerod som hang foran ham indtil godt en kilometer før mål, hvor han overhalede aarhusianeren Thorkild Sundstrup.

Sidste gang Simon Holbek udfordrede distancen var i 2013, hvor han løb på 2 timer og 59 minutter. Siden har han skiftet fodboldstøvlerne ud med løbesko, løbet stort set hver eneste dag, så han i dag var klar til at levere en tid under to en halv time.

»Nu synes jeg, at jeg er ved at være gammel nok til marathon – en distance man ikke bliver dårligere til med alderen,« siger han.

Mere end 10.000 andre løbesko kæmpede sig søndag gennem Copenhagen Marathon. Ja, der var faktisk også et par stykker uden sko, en med 2,5 kilos tunge militærstøvler i blandt og nogle stykker på hjul i blandt.
Mere end 10.000 andre løbesko kæmpede sig søndag gennem Copenhagen Marathon. Ja, der var faktisk også et par stykker uden sko, en med 2,5 kilos tunge militærstøvler i blandt og nogle stykker på hjul i blandt. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Mere end 10.000 andre løbesko fulgte i hans fodspor gennem festklædte gader i København.

»Det er så fedt at løbe i sin egen by og opleve den opbakning. Det giver så meget energi. Vi er ret priviligeret, at de spærrer hele byen for sådan nogle løbetosser som os,« siger Simon Holbek.

Anderledes er det, når man en kold vintermorgen skal en time tidligere ud af sengen for at nå dagens træningspas. Der handler det for Simon Holbek ligesom de 10.000 andre løbere om at finde motivationen frem – spørge sig selv, hvorfor? Er det for at gennemføre, løbe hurtigt eller tabe sig i vægt.

»Gør op med dig selv, hvorfor du gør det, og find motivationen der,« siger Simon Holbek, som løber for at løbe stærkt:

»Det er en dag som i dag, jeg tænker på, når jeg træner. Nu giver de kolde vintermorgener langs Frederikssundsvej mening.«

Kenyaneren William Nyarondia Morwabe vandt Copenhagen Marathon med en tid på 2 timer, 11 minutter og 16 sekunder og satte dermed også ny rekord i løbet.

14 grader og overskyet er optimalt løbevejr, men dagens 25 grader og høj sol var til gengæld et hit hos publikum.
14 grader og overskyet er optimalt løbevejr, men dagens 25 grader og høj sol var til gengæld et hit hos publikum. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

21-årige Amanda Sylvest første og sidste maraton

»Det var virkelig hårdt. Første halvdel gik fint, men de sidste 10 kilometer føltes som 20 kilometer. Jeg gjorde det for at have det sjovt og bevise overfor mig selv, at jeg godt kunne gennemføre. Jeg regnede også med at komme i god form. Det skete så ikke. Jeg skulle nok have trænet lidt mere.«

Skal du løbe marathon igen:

»Nej!«

Peter Kjærs maraton nummer to og langt fra det sidste

»Efter mit første marathon sidste år, er jeg begyndt at se byen på en helt anden måde, når jeg kører rundt. Men det var hårdt i år. Og varmt. Jeg har lige været syg med bronkitis, så det har sat formen tilbage.«

Hvorfor løbe marathon?

»Det startede med, at jeg havde et job, hvor jeg arbejde hjemmefra. Efter at have gloet i en skærm i 4-5 timer, var jeg nødt til at rense hjernen. Så løb jeg en tur. Og så udviklede det sig derfra.«

47-årige Rikke Gaards første maraton

»Det var simpelthen så fedt. Jeg løb for at gennemføre og have det sjovt og tog mig derfor god tid. Jeg følte mig kastet tilbage til EM i 92 – den følelse af fællesskab. Tænk, at folk gider at stille sig op og klappe af folk som mig, der har været så åndssvage at stille op.«

Hvorfor løbe maraton?

»I december sad jeg med et glas rødvin og så verden smuldre. Så kunne jeg ligeså godt løbe marathon. Jeg bruger løb som mental afslapning.«

92 løbere fra Team Tvilling sørgede for, at også kørestolsbrugere fik del i løbefesten.
92 løbere fra Team Tvilling sørgede for, at også kørestolsbrugere fik del i løbefesten. Foto: Nils Meilvang
Vis mere