Betaler du selv skyhøje priser for få kvadratmeter, eller kender du nogen, der gør? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv til sebj@bt.dk eller tip os på 1929@bt.dk.

Det er attraktivt at bo i den danske hovedstad, og det afspejles i den grad i priserne. Det kan 24-årige Alexandra Sørensen i den grad skrive under på. Hun betaler intet mindre end 5.700 kroner for et værelse på ni kvadratmeter.

Det skriver TV 2.

De 5.700 kroner giver den 24-årige sygeplejerskestuderende et værelse på ni kvadratmeter i en lejlighed på Teglholmen i København, men det er ikke fordi, hun tog imod tilbuddet uden at have afsøgt hele markedet:

»Jeg synes, det er rigtig, rigtig dyrt at betale 5700 kroner for et værelse på ni kvadratmeter. Men jeg har ledt rigtig, rigtig længe, og de muligheder der var, var steder, hvor jeg var 1 ud af 100, der var interesseret i et værelse eller en ungdomsbolig, så det var rigtig svært at blive valgt ud af de 100,« siger Alexandra Sørensen til TV 2.

Alexandra Sørensens roommate, 24-årige Frederik Nørholt, betaler det samme, og de fortæller begge to, at deres familier blev chokerede, da de hørte om de skyhøje kvadratmeterpriser.

Men er det et engangstilfælde?

Nej, ikke hvis du spørger de to studerende. Frederik Sørensen vil næsten mene, at det er i den billige ende, hvis man vil bo i København, for så sent som tidligere på dagen så han et værelse i området, der blev lejet ud for 7.500 kroner.

Betaler du selv skyhøje priser for få kvadratmeter, eller kender du nogen, der gør? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv til sebj@bt.dk eller tip os på 1929@bt.dk.