23-årige Christoffer Bruun troede han var kommet med i en dårlig amerikansk B-film, da 10-15 betjente i kampuniformer forleden stormede hans kollegieværelse i Roskilde, pressede ham op ad muren og lagde ham i håndjern. Der skriver DR Sjælland.

»Jeg kunne se forbipasserende stoppe op, naboer kigger fra vinduerne, og nogle, der optog med mobilen. Det var virkelig ydmygende,« siger han til DR Sjælland.

Christoffer Bruun fortæller, at mens han stod presset op ad muren ved sit kollegieværelse var der en betjent, der sagde: "Nu har du noget at fortælle vennerne i skolen".

Betjentene satte ham ved spisebordet, og løsnede først håndjernene, da de havde fjernet alle skarpe genstande omkring ham. Blandt andet den gaffel, hans spiste røræg med til morgenmad.

En halv time efter opdagede politiet, at det var en fejl, at de havde stormet lejligheden. Og med endnu en kæk bemærkning om, at "nu har du en sjov historie at fortælle til julefrokosten", forlod de ham.

Nu har den 23-årige Christoffer Bruun klaget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed over, hvad han beskriver som politiets hårdhændede og unødvendige behandling af ham. Han føler sig fornedret og rystet.

Midt- og Vestsjællands Politi har ikke ønsket at stille op til interview. Det forklarer politiet med, at sagen nu behandles i Politiklagenævnet.

Formand for Retspolitisk Forening, advokat Bjørn Elmquist, siger til DR Sjælland, at der sker fejltagelser en gang i mellem, og så må man undskylde og betale erstatning:

»Men, at man efterfølgende er så afvisende, som denne beretning tyder på, det er meget kritisabelt,« siger advokaten til DR Sjælland.

I en skriftlig kommentar til DR Sjælland, skriver politiet:

'Det siger sig selv, at har vi begået en fejl, så vedkender vi os det, og vi beklager naturligvis også, hvis ganske uskyldige har været udsat for et voldsomt møde med politiet uden grund.'

Christoffer Bruun er stadig rystet over oplevelsen - og ikke mindst rystet over, at politiet bare går fra stedet, da de opdagede, at de har lavet en fejl.

»De burde have talt med mig efter den behandling og lyttet til mig. Og ikke bare have efterladt et visitkort, hvor jeg kunne ringe, hvis jeg havde noget at klage over. Det var en meget barsk oplevelse, og jeg har rystet både udvendig og indvendig lige siden.«