Det er forkert at tro, at det alene er muslimske kvinder, der har det svært. I virkeligheden møder muslimske mænd et større forventningspres som forsørger, familiens prestige og potentiel ægtemand, mener 23-årige Ahmad Walid Rashidi. Ikke mindst fra de muslimske kvinder selv.
Muslimske mænd har det sværere end muslimske kvinder. Det mener 23-årige Ahmad Walid Rashidi, der er muslim, medicinstuderende og oprindeligt fra Afghanistan.
I en kommentar i lørdagens Berlingske kritiserer han, at muslimske kvinder fremstår som socialt kontrollerede stakler, der holdes i kort snor af muslimske mænd. For det er ikke virkeligheden ifølge Ahmad Walid Rashidi.
I stedet er det de muslimske mænd, der kontrolleres i kraft af de mange roller, som familien og det muslimske samfund forventer, at en muslimsk mand udfylder. Mens kvinderne skal være jomfruelige og undgå sladder, der kan forpurre et eventuelt ægteskab, skal muslimske mænd være bedst i alle henseender. En muslimsk families prestige måles nemlig i, hvad sønnen opnår, og derfor oplever unge, muslimske mænd et stort forventningspres fra omverdenen.
»Det er langt lettere at være muslimsk kvinde end muslimsk mand. Vi muslimske mænd er familiens prestige udadtil og skal have et velbetalt job, råd til en dyr bil og en høj uddannelse. Vi skal være familiens overhoved og forsørger, og er der konflikter, er det os, der skal træde i karakter, ligesom flere af os udfylder en far-rolle for vores mindre søskende,« siger Ahmad Walid Rashidi.
Kvinderne vil have machomuslimer
Han kan godt forstå, at mange muslimske mænd fejler, når de skal leve op til de høje forventinger, deres omgivelser stiller til dem, og han byttede gerne sine opgaver med en muslimsk kvindes.
»Flere mener, at muslimske kvinder er socialt kontrollerede, fordi de ikke har mulighed for at tage ud at drikke og more sig. Jeg vil langt hellere gå med tørklæde og blive nægtet adgang til diskoteker og alkohol, hvis det betyder, at jeg kan fralægge mig nogle af disse byrder. Få et helle,« siger Ahmad Walid Rashidi.
Det er ikke mindst fra de muslimske kvinder, at mændene oplever et pres. Kvinderne vil ikke ægte en muslimsk mand, der tjener mindre end dem selv, og samtidig er de ikke interesserede i mænd, der er blevet for polerede og umandige af at vokse op i Danmark.
»Vi er udfordrede af, at vores egne kvinder ikke vil have os. På nogle punkter skal vi være meget moderne, og på andre punkter skal vi være meget traditionelle. Kvinderne synes, at vi er blevet vattede i det vestlige samfund, så hvis vi tjener mindre end dem, vil de hellere hente en machohulemand fra Mellemøsten hertil,« siger Ahmad Walid Rashidi, der »desværre« selv er ugift.
Han kalder de muslimske kvinders opførsel for hyklerisk.
»Jeg går ind for lige muligheder for begge køn, men jeg synes, at det er hyklerisk at erklære sig feminist og så stadig insistere på, at manden skal fastholde den konservative kultur og tjene mest for at være en potentiel ægtemand,« siger Ahmad Walid Rashidi.
25-årige Geeti Amiri har ligesom Ahmad Walid Rashidi afghansk baggrund, og hun kan sagtens følge hans betragtninger. Når hun taler med nydanske kvinder om, hvad de ønsker sig af en mand, fortæller de, at han skal tjene mest.
»Muslimske mænd er i lige så høj grad undertrykte som kvinderne, hvis ikke mere. Jeg har hørt mange akademiske, nydanske piger sige, at hvis de har en bachelorgrad, skal manden i hvert fald have en kandidat. Og hvis hun har en kandidat, skal han i hvert fald have en ph.d. På den måde svigter nydanske piger de nydanske mænd,« siger Geeti Amiri, der er debattør og selv studerer statskundskab.
Hun mener, at undertrykte muslimske kvinder bliver hørt meget mere i debatten end deres mandlige modstykker, og at det nedtoner fokus på deres undertrykkelse.
»Mange stirrer sig blinde på, at kvinderne ikke har den samme personlige frigørelse som mændene, og at mændene må have sex før ægteskabet. Etniske piger er enormt citerede i medierne sammenlignet med mændene, og det er, som om debatten glemmer, at muslimske mænd også kan være undertrykte. Nogle vil sige, at mændene selv skal komme ind i kampen, men hvis de siger, de er undertrykte, bryder de netop kønstabuet,« siger hun.
Mændene bliver hørt på andre punkter
Meget forskning peger på, at muslimske mænd ligesom muslimske kvinder ligger under for social kontrol, men det er forkert at sige, at de undertrykte mænd bliver glemt. Det fortæller Rikke Andreassen, der forsker i kommunikation med fokus på etnisk og kønsmæssig ligestilling på Roskilde Universitet.
»Muslimske kvinder er meget forskellige og stiller meget forskellige krav, så det er for entydigt at sige, at det er synd for alle muslimske mænd, at alle kvinderne stiller meget høje krav. Der er en tendens til, at kvindernes historier fylder mest i medierne, men vi glemmer ikke mændene. Det er nogle andre problemer, vi diskuterer i forhold til muslimske mænd, og blandt andet har terrorangrebet i København i februar afledt en stor diskussion om unge, muslimske mænd og radikalisering,« siger hun.
For Ahmad Walid Rashidi er det netop problemet, at muslimske kvinder optræder med succeshistorier i medierne, mens muslimske mænd er ladt i stikken og optræder som kriminelle og potentielt radikaliserede, der halter bagefter i statistikkerne.
»Samfundet står klar til at samle muslimske kvinder op. De bliver favoriseret i så høj grad, at de nærmest intet skal gøre for at nå til tops, hvor vi muslimske mænd konstant skal præstere. Der er sgu ikke nogen, der hjælper de mænd, som råber om undertrykkelse, social kontrol, eller at vi egentlig ikke har lyst til at udfylde de her roller,« siger han.
Han føler særligt med de muslimske mænd, der ikke er i gang med eller har en uddannelse. De skuffer ikke kun deres familie, men har også ringe chancer for at finde en kone:»Det må være ulideligt at være mine muslimske brødre, der ikke er optaget på medicinstudiet som jeg selv. De er ikke i gang med en uddannelse, der kan gøre dem til en rigtig mand i vores muslimske søstres øjne, og samtidig er de ikke tilpas macho, fordi de er poleret af det danske samfund. Om så staklerne hopper på tungen, er det udueligt.«
