Den 26. november 2013 ringede Lone Kristensens telefon. Det var hendes 21-årige søn Victor. Over en skrattende telefonforbindelse fra Irak beroligede han sin mor ved at fortælle hende, at han ikke ville dø.
Det var sidste gang Lone Kristensen talte med Victor.
Få timer senere udførte han et selvmordsangreb for Islamisk Stat mod en irakisk militærbase nord for Bagdad.
Siden den dag for lidt over to år siden har Lone Kristensen forsøgt at få styr på tankerne i sit hoved. Hun har både kæmpet sorgen over tabet og med at begribe, hvad der kunne få hendes søn til at ofre livet for Islamisk Stat og gøre sig selv til morder. Angiveligt tog han flere irakiske soldater med sig i døden under selvmordsangrebet.
»Han har efter sigende taget andre menneskers liv. Det synes jeg er så forfærdeligt. At han har kunnet overbevise sig selv om, at det må han godt,« siger Lone Kristensen til TV 2, som torsdag aften sendte dokumentaren 'Victors hellige krig'.
I lang tid var hun kuet af selvbebrejdelse. Kunne hun have gjort noget anderledes? Noget som måske ville have fået Victor Kristensen på bedre tanker, før det var for sent?
»Jeg kan bebrejde mig selv, at jeg f.eks. blev ved med at tage på arbejde, mens han gik igennem sine lidelser. Men jeg følte, at hvis jeg blev væk, ville vi være en syg familie. Vi var fuldstændig kriseramt og vidste ikke, hvad vi skulle stille op. Men der skulle også være noget normalitet tilbage,« har hun fortalt i et interview med Berlingske.
Artiklen fortsætter under billedet.
Men i TV 2-dokumentaren fortæller Lone Kristensen, at hun i dag har lært at leve med sorgen. Hun føler nu, at hun har gjort alt, hvad hun kunne. Det var bare ikke nok. For hun kæmpede en forgæves kamp imod den hjernevask, som Victor Kristensen ifølge hende blev udsat for af yderligtgående muslimske kræfter.
»Selvfølgelig kan jeg se en vej ud. Jeg elsker livet stadigvæk. Der findes nogle mennesker som er støttende og nærværende, og det er dem, der får verden til at hænge sammen. Min verden i hvert fald,« siger hun til tv-kanalen.
Det hele startede, da nogle venner tog Victor Kristensen med til den omstridte moske på Grimhøjvej i Aarhus, hvor han lærte om islam og Koranen. Da BT i 2014 som det første danske medie fortalte historien om Victor Kristensen, forklarede en af hans tidligere venner, at religionen gav ham det fællesskab, han længe havde higet efter.
»Som almindelig kulturkristen dansker havde jeg absolut ingen forudsætninger for at forstå det muslimske miljø og de forskellige forgreninger. Derfor kunne jeg heller ikke give ham et kvalificeret modspil, når han kom med alle sine tillærte dogmer,« forklarer Lone Kristensen til Berlingske.
Hun har blandt andet bearbejdet sin sorg ved at skrive bogen 'Victors valg'. Her beskriver moderen ham som en glad og udadvendt dreng, der med alderen – og måske også fordi forældrene blev skilt – begyndte at få store problemer socialt og i skolen. Victor Kristensen blev ramt at depression og opmærksomhedsforstyrrelsen ADD (en særlig type ADHD). Da først de islamistiske miljøer fik kløerne i ham, lod han sig friste af tanken om det stærke fællesskab - og drømmen om et lykkeligt liv i paradis som islamistisk martyr.
