Mens Lars Løkke Rasmussen kom til at sige, at 2.000 kroner kun rækker til et par sko, viser ny analyse, at beløbet ville forøge en enlig kontanthjælpsmodtagers månedlige rådighedsbeløb med op til 36 procent.
»2.000 kroner…!? Det kommer an på, hvem man er…«
Morskaben var stor, da Lars Løkke Rasmussen (V) i sidste uge stod i Folketinget og talte om sko til 2.000 kroner.
Men mens Løkke var i tvivl om, hvorvidt 2.000 kroner »til sig selv«, som det hed, får mennesker til at gå fra ledighed til job, viser en analyse, at beløbet ville forøge en kontanthjælpsmodtagers månedlige rådighedsbeløb med 36 procent. Efter skat, husleje og eventuelle udgifter til daginstitutioner. Det viser en analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for Ugebrevet A4.
Med andre ord ville en enlig kontanthjælpsmodtager ikke have 5.598 kroner til at betale mad, forsikringer, transport, telefon, internet og andre udgifter, men derimod 7.598 kroner.
Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har foretaget beregningerne ved at benytte Økonomi- og Indenrigsministeriets »familietypemodel«. Undersøgelsen viser også, at de 2.000 kroner ville give en enlig kontanthjælpsmodtager med to børn i børnehave en indtægtsfremgang på 14 procent.
En forsker i fattigdom og lavindkomstgrupper kritiserer, at en toppolitiker ved så lidt om, hvad mennesker på bunden har at rutte med.
»2.000 kroner betyder ikke noget i den øverste ende af indkomstskalaen. Det har Løkke jo fuldstændig ret i. Men det betyder rigtig, rigtig meget i den anden ende, når man er på kanten af samfundet,« siger lektor Morten Ejrnæs, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, til Ugebrevet A4.
»Med de ekstra penge får børnene pludselig mulighed for at deltage i aktiviteter på samme måde som deres jævnaldrende. Det vil sige klubaktiviteter, udflugter og biografbesøg med kammerater, som der i et vist omfang pludselig vil være råd til,« siger Morten Ejrnæs.
BNB
