For fem år siden blev 17-årige Marcus Lissaus mor ramt af brystkræft. Det var en aggressiv form, men hun overlevede. I dag går Marcus Lissau i 1.g og har lavet en video, der skal vise, hvor svær en sygdom kræft er – især for de pårørende.

Det var Sankt Hans i 2012. Den dengang 42-årige Lene Lissau opdagede en knude i brystet. Gæsterne var på trapperne, og hun sad med en kontrakt i hænderne, da hun skulle til at starte nyt job. Hun vidste med det samme, at noget var galt. Derfor tog hun kontakt til Hamlet Privathospital og fik foretaget en screening, men allerede inden resultatet kom, vidste hun alt ikke var, som det skulle være.

Kort tid efter tager den lille familie i Legoland. Mor, far og tre børn på fem, 12 og 13 år. Den tur husker den dengang 12-årige Marcus Lissau tydeligt.

Lars efterlyst

»Jeg kan huske, vi tog til Legoland lige efter, min mor havde fået at vide, hun var syg. Hun havde ikke fortalt os, hvor alvorligt det var, men om aftenen, efter vi var lagt i seng, kunne jeg høre min mor og far græde nedenunder. Det glemmer jeg aldrig,« fortæller den 17-årige 1.g’er til BT.

Idéen spirer

Marcus Lissau går i 1.g på Espergærde Gymnasium og HF, hvor han læser på retorik-linjen. Som del af et projekt i mediefag skulle klassen lave en kampagnevideo, og hurtigt kom han til at tænke på det, moderen så ofte har sagt: Kræften er hårdere for de pårørende end for de syge.

»Hele den aften lå jeg derhjemme og tænkte over, om jeg ville foreslå idéen, for det er en meget personlig historie. Men jeg kunne også mærke, at jeg gennem videoen kunne få sat et punktum,« siger Marcus Lissau.

17-årige Marcus Lissau.

Lene Lissau var frisk på idéen, men hun fortalte med det samme, at hun ikke ville blive sådan en, der kom til at sidde og græde og vrænge sit hjerte ud. Troede hun.

»Da drengene filmede mig og jeg sad og kiggede Marcus i øjnene, mens jeg fortalte, vidste jeg, at det essentielle dengang og i dag var børnene,« fortæller hun.

Mens hun sad og fortalte kom det hele tilbage. Hun blev rørt og det samme gjorde Marcus Lissau. For selvom det er fem år siden, Lene Lissau var syg, sidder angsten stadig tilbage.

Interview med den norske prinsesse Märtha Louise og hendes medf

Han vidste ikke, at det ville være så hårdt at tale med sin mor om sygdommen.

»Man slipper det aldrig rigtigt, der var mange følelser.«

Historien er vigtig

Efter Marcus Lissaus interview med sin mor i deres stue, sad gruppen af drenge og redigerede og klippede videoen færdig. Det tog hele aftenen og noget af natten, mens Lene Lissau bagte pandekager.

Da hun så videoen, vidste hun, hendes søn havde fået netop det ud af den, han gerne ville. Men for Marcus Lissau gik det først rigtigt op for ham, da videoen skulle vises i skolen.

Da Lene Lissau var 42 år fik hun konstateret brystkræft.

»Da jeg sad i klassen og skulle til at vise videoen, gik det op for mig, at det var en meget personlig ting, jeg skulle til at vise frem,« fortæller han og tilføjer:

»Jeg fik en fornemmelse af, hvor mange der har kræft tæt inde på livet. En pige fra min klasse kom hen til mig et par dage senere. Hun ville gerne tale og have nogle gode råd til at håndtere, at hendes mor lige havde fået kræft. Der kunne jeg virkelig sætte mig i hendes sted.«

Mange kunne relatere sig til videoen. Den rørte folk, fortæller Marcus Lissau, og det rørte ham.

»Det er min personlige historie, og jeg synes, det er vildt, at den kommer ud. Men jeg har det godt med at fortælle den, for den er vigtig.«

Dronning Margrethe

’Den positive tankegang har reddet min mor. Den har reddet os.’

Både Marcus og Lene Lissau er overbeviste om, at den i dag 47-årige mors gåpåmod, hurtige handlen og positive tankegang har været altafgørende for, at hun er her i dag.

Lene Lissaus egen far døde af lungekræft et år inden, hun selv blev syg. Derfor var familien meget bange for, at hun skulle samme vej. Men da familien fik at vide, at hun havde brystkræft i stedet, fik de et positivt skub.

»Ret hurtigt begyndte min mor at gå målrettet efter at være positiv. Jeg er sikker på, at positiv energi er det, der har reddet hende,« siger Marcus Lissau.

Det er Lene Lissau enig i.

Efter sin egen sygdom deltager Lene Lissau hvert år i 'Stafet for livet' i Helsingør. Et døgn, hvor deltagende grupper skal gå eller løbe så langt som muligt, for at minde om, at kræftsyge aldrig har pause. De er syge 24 timer i døgnet.

»Noget af det første, jeg gjorde, da jeg begyndte at miste håret, var at købe en paryk og bestille tid til tatovøren for at få lavet mine øjenbryn. Jeg kan huske, jeg tænkte, at jeg i hvert fald ikke skulle begraves uden øjenbryn og et ansigtsudtryk. Børnene skulle ikke se mig på den måde,« fortæller hun.

Hun begyndte også at skrive afskedsbreve til sine børn, så de kunne få breve til deres konfirmationer og bryllupsdage. Men det var for svært, for man kan aldrig skrive alt det ned, man gerne vil sige.

Audiens

»Nogle gange fantaserede jeg om, at lægerne kunne operere min krop væk, så kræften forsvandt, og så kunne mit hoved bare stå på køkkenbordet og jeg kunne stadig være en del af min families liv, tale med dem og høre om deres hverdag. Det var af en mine måder at bearbejde min sygdom.«

Men efter en tur til en akupunktør, som hun fortalte om sine tanker, besluttede hun sig for en anden tilgang. I stedet for at afvikle sit liv begyndte hun at leve det.

»Min mor er egentlig ikke religiøs, men efter sygdommen har vi en masse Buddha-statuer stående, som skal symbolisere positiv energi, og vi har også en masse positive ordsprog på væggene,« fortæller Marcus Lissau og tilføjer:

»Den positive tankegang har reddet min mor. Den har reddet os.«

SMS

Hitter på Facebook