Nogle mennesker slider i tre år for at få en studenterhue og et snit på 8,4 fra gymnasiet. 16-årige Max Fischer-Rasmussen gjorde det på tre måneder og endte med et snit på 11,9. Og han fik ikke engang sved på panden.
Det unge danske geni måtte slæbe sig gennem de lovpligtige ni år i folkeskolen, inden han kunne komme videre med sin store passion for matematik. Og gymnasiet skulle han egentlig bare have overstået, inden han kunne komme videre på universitetet. Så han fandt et smuthul i lovgivningen, der gjorde det muligt at overstå det på tre måneder.
»Det meste af tiden gik med at vente på, at eksamen var der. Jeg gik slet ikke til undervisning,« fortæller Max Fischer-Rasmussen til Uniavisen.
Nu er han den suverænt yngste studerende på Københavns Universitet, hvor han den 1. september begyndte på Institut for Matematiske Fag. Den næst-yngste er 18 år, men Max Fischer-Rasmussen er vant til at være længder foran sine jævnaldrende.
Som 10-årig begyndte han at beskæftige sig med differentialregning. I fjerde klasse begyndte han at tage kurser i kvantemekanik på Niels Bohr Institutet i sin fritid. Folkeskolen var bare en hæmsko, hvilket resulterede i, at han udviklede OCD.
Det udmøntede sig blandt andet i, at han begyndte at vaske hænder i flere timer ad gangen. Han mener selv, det kan have været udløst af, at han var så motiveret for at lære mere om matematik, men at han samtidigt blev holdt så meget tilbage i folkeskolen, at han ikke følte sig tilpas nogen steder.
Er allerede foran
Det gør han til gengæld på KU, hvor han endelig møder udfordring. Ikke på de introducerende fag, som alle førsteårsstuderende normalt tager - alt det stof kan han (selvfølgelig) i forvejen. Men han stortrives med fag som Analyse 2, Kompleks Analyse og Algebraisk Topologi, der normalt er forbeholdt studerende på henholdsvis andet, tredje og fjerde semester.
Det hele lyder utroligt, og det må også være et hoved ud over det sædvanlige, der er skruet på Max Fischer-Rasmussens krop. Men han bryder sig ikke om at blive kaldt et geni
»Jeg gider ikke at blive set på som en person, der er god til alt og meget bedre end alle andre, for jeg synes ikke, det er en sund måde at se sig selv og andre på. Jeg vægter højere at kunne arbejde sammen med andre, for jeg kan sige én ting: Intelligens er i virkeligheden noget, der betyder noget forskelligt alt afhængig af, hvem man er,« siger han til Uniavisen.
Max Fischer-Rasmussens unge alder afføder mange spørgsmål fra de andre studerende på Københavns Universitet, men det er han vant til. Han forklarer det bare, som det er og forsøger at undgå lange samtaler. Rusturen for de nye studerende takkede han også nej til, for det var 'nok noget med en masse alkohol', hvilket ikke interesserer ham.
Han interesserer sig for matematik og håber på en dag at kunne forske i det.
»Mit mål er at forske i matematik. Jeg er bare interesseret i at komme til et stadie, hvor jeg selv kan forske, har tid til det og er i stand til at sige: 'jamen, nu kan jeg godt gå på opdagelse og finde noget ny matematik'. Om jeg bliver lektor eller noget andet er ikke så vigtigt, bare jeg kan få et frirum at forske i,« siger han.
