Polle fra Snave. spillet af Jens Andersen, blev en kult-figur i begyndelsen af det nye årtusinde. Arkivfoto
Polle fra Snave. spillet af Jens Andersen, blev en kult-figur i begyndelsen af det nye årtusinde. Arkivfoto Foto: NF

Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

»Der er nogen, der er ved at stjæle et Snave-skilt.«

Sådan lyder det i en af mange populære reklamer fra det daværende teleselskab Sonofon, der løb over tv-skærmene i starten af det nye årtusinde.

I én af de succesfulde reklamer, der inspirerede til en spillefilm, kunne danskerne grine af karakteren ‘Polle’ fra den fynske landsby Snave, der tager to københavnere på fersk gerning i færd med at skrue et byskilt ned for at køre af sted med det.

Meget tyder på, at reklamerne fra dengang stadig inspirerer til småkriminalitet. Det er i hvert fald blevet en fast udgift for Assens Kommune at sørge for, at landsbyen har byskilte ved alle fem indkørselsveje.

dsfsffs

»Det sker i gennemsnit nok et par gange om måneden, at jeg skal ned og sætte et nyt skilt op,« siger Vagn Petersen, som er specialarbejder i Assens Kommune, til DR.

Og selvom kommunen har forsøgt at gøre det svært for tyvene at løbe af sted med den populære souvenir ved at sætte skruer i, der kun kan skrues den ene vej, så har tyvene alligevel held med at tage skiltene ned. De bruger blot en vinkelsliber til at skære dem fri i stedet, lyder det.

Til BT Erik Brandt

»Da Polle-reklamerne kørte og var populære, kunne jeg bedre forstå, at skiltene blev stjålet. Men efterhånden burde tyvene snart have fået de skilte, de skulle have,« mener Vagn Petersen.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.