Danske Banks nye investeringsportal June sætter kundernes penge i over halvdelen af 27 virksomheder, som resten af banken af etiske hensyn ikke vil investere i.
Glem etikken.
Som kunde hos Danske Banks nye, populære investeringsportal June havner ens penge i aktier hos 14 ud af 27 virksomheder, som resten af Danske Bank af etiske hensyn nægter at investere i.
11 af virksomhederne er ifølge Danmarks største bank involveret i produktion af atomvåben og ulovlige våben som klyngebomber og landminer. De tre sidste har forbrudt sig på arbejds- og menneskerettigheder.
June - der er målrettet den almindelige bankkunde uden kendskab til aktiehandel - har ifølge Danske Bank med sit lave gebyr og positive afkast været en stor succes siden lanceringen i maj.
Men samtidig har Danske Bank valgt at undtage June fra sit etiske regelsæt, og det møder kritik fra Forbrugerrådet Tænk.
»Enten står man inde for sin etik, eller også gør man ikke. Danske Bank sortlister nogle virksomheder af etiske hensyn, men et andet sted i deres butik sælger de alligevel investeringer i de selvsamme virksomheder. Det er tvetydigt,« siger seniorøkonom i Tænk, Morten Bruun Pedersen, og tilføjer:
»Vi synes slet ikke, man bør investere i de her uetiske firmaer. Det er ikke ting, der ligger på grænsen mellem godt og skidt – mange af dem de ligger ovre på den forkerte side.«
Allerede fredag viste BT's stikprøvekontrol, at June-kundernes penge havner hos fire kontroversielle våbenfabrikanter.
Både Forbrugerrådet Tænk og politikere mente, at det var helt uigennemskueligt, hvor pengene havnede. Lørdag meddelte Socialdemokratiet, at banken skal stå skoleret for Folketingets Erhvervsudvalg for at forklare manglen på etiske regler.
Siden da har Danske Bank tilføjet en sætning i et afsnit på Junes hjemmeside om, at June ikke frasorterer »eksempelvis virksomheder, der ikke overholder internationale standarder for anti-korruption, miljø, våbenproduktion, m.m.«.
Men det er stadig helt utilstrækkeligt, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.
»Problemet er: Hvordan finder forbrugeren frem til sætningen, og hvad dækker den over?« spørger Morten Bruun Pedersen.
Ifølge ham burde der på forsiden af June.dk stå, at der er risiko for, at man kommer til at investere i uetiske firmaer, ligesom Danske Bank som et minimum kunne levere information om, hvilke aktier kunderne investerer i.
Danske Bank har ikke ønsket at stille op til interview. BT ville bl.a. gerne spørge, hvad bankens etik er værd, hvis den kun gælder dele af banken. I stedet har underdirektør Sune Worm Mortensen sendt en skriftlig kommentar.
»En af grundene til, at June er så billig, er, at vi investerer via passive fonde, som spejler et indeks af aktier eller obligationer. Det betyder også, at vi i øjeblikket ikke kan sortere enkeltaktier ud, men det er noget, vi arbejder på bliver muligt i fremtiden. Vi er samtidig ved at se på, hvordan vi kan gøre det mere tydeligt, hvad der investeres i gennem June.«
Forbrugerrådet Tænk mener dog, at Danske Bank godt kan frasortere de problematiske fonde.
»Der er ikke noget modsætningsforhold mellem passiv investering og etisk investering,« siger seniorøkonom Troels Holmberg.
