14-årige Alma konfronterede chef på DR, der blandt andet beskyldes for ikke at have gode tilbud til unge teenagere. DR-licensen er simpelthen ikke pengene værd. Det mener Alma Hansen på 14 år, der i sidste uge skrev et kritisk debatindlæg i Berlingske.
Hun savner den særlige følelse af fællesskab, når man sammen med sin familie eller veninder kan tale om et godt tv-program. BT satte hende stævne med DRs mediedirektør Gitte Rabøl ved et debatmøde i Filmhuset i København, hvor politikere og mediebosser i går diskuterede DRs fremtidige rolle. En diskussion, derigen er blusset op, efter en særlig ekspertgruppe for nylig præsenterede en rapport med forslag til fremtidens public service. Dens konklusion: Stadigt færre unge og endnu færre børn bruger tiden på DR.
»Når jeg snakker med mine veninder i klassen om det, vi har set, taler vi aldrig om DR. Vi snakker f.eks. om den norske ungdomsserie ’Skam’. Det er det, vi efterspørger: Ting, som vi kan se os selv i. Det har YouTube og Netflix, men hvad kan I gøre,« spørger en frustreret Alma Hansen.
DRs mediedirektør Gitte Rabøl lytter omærksomt til kritikken.
»Rigtig mange i din aldersgruppe ser med, når visender ’Bedrag’, ’Den store bagedyst’ og ’X Factor’. Men lige dem, der er mellem 13 og 15 år, det er en meget svær målgruppe. Vi er også meget optaget af ’Skam’, fordi de i Norge for første gang har knækket den kode at kunne lave noget til din aldersgruppe. Har du set ’Klassen’,« spørger Gitte Rabøl tilbage.
»Nej, for den bliver vist påDR Ultra, der appellerer til de lidt yngre, som min søster på 12 år. Vi savner noget, der er lavet målrettet til os. I har glemt min aldersgruppe, og jeg føler mig overset,« svarer Alma Hansen.
»Det er rigtig ærgerligt at høre. Jeg kan genkende det, du siger, med at vi ikke laver noget til lige de 13-15-årige. For det er rigtigt, det gør vi ikke. Vi kommer ikke til at lave en ny kanal, men vi kan sagtens lave nogle bedre programtilbud,« siger Gitte Rabøl.
Vil være noget for børnene
»DR har brugt så mange penge på at investere i børnekanaler og programmer, men min 12-årige søster ser kun YouTube. Føler I ikke, at I har spildt en masse licenskroner på at nå ud til min søsters aldersgruppe,« spørger Alma Hansen.
»Nej. Vi har sindssygt store ambitioner om at være noget for børnene. Både for store og små. Der er rigtig mange skoler, der bruger Ultranyt i undervisningen. Når vi laver en mobbekampagne, så bruger de materialet i undervisningen,« svarer Gitte Rabøl.
»Mine forældre betaler 207 kr. om måneden i licens. Vi forventer, at vi får noget kvalitet for de penge,« siger Alma Hansen og fortsætter:
»Hvordan kan det være relevant for DR at have et budget på 3,6 mia., når der ikke er så mange fra de fremtidige generationer, der vil se det, men i stedet går over til YouTube og Netflix?«
»Rigtig mange bruger de traditionelle medier og har samtidig et Netflix-abonnement. Vi har en opgave i at være med til at sikre, at borgerne er oplyste i det her samfund – alt det, der ligger i at være public service. Rigtig mange er glade for os, og så er der nogle målgrupper, der er vanskelige at nå, fordi der er kommet så mange andre tilbud. Vi har ikke været gode nok til at sige: Hvordan får vi fat i din lillesøster,« svarer Gitte Rabøl og fortsætter:
»Og til dig, til de 13-15-årige, er det rigtigt, der har vi ikke noget specifikt tilbud. Men vi håber, at der er noget af alt det andet, vi laver, som kan appellere. Nu får vi en masse nye muligheder på det digitale. Men vi synes ikke, vi spilder pengene. For vi løser en opgave rigtig godt for hovedparten af befolkningen.«
»Når man kigger på programoversigten, så er der ’Aftenshowet’ nummer 456, så nyheder, og så kommer der ’Antikquizzen’ eller ’Kongerigets klogeste’ – hvorfor bliver I ved med at sende de samme programmer i stedet for at prøve noget nyt? Da jeg var lille, var et af højdepunkterne lørdag aften med en god film. Nu er det som om, der ikke er noget – bare genudsendelser,« siger Alma Hansen.
»Det er derfor, vi har forskellige kanaler, der giver andre muligheder. Og så har vi jo DR TV til lige præcis sådan nogle som dig, der sidder fredag eller lørdag aften og tænker, det her er ikke noget for mig. Så kan du gå derind og sammensætte dit eget program. Det, tænker jeg, er mere appellerende for dig end en hverdagsaften på DR1,« forklarer Gitte Rabøl.
Intet DR-fællesskab
»DR er jo meget kendt for store serier, for eksempel ’Matador’. Det giver et fællesskab med familien. I dag synes jeg ikke, jeg har et DR-fællesskab med min familie eller med mine veninder. Vi har ikke en serie, som vi snakker om. Det savner jeg,« siger Alma Hansen.
»Jeg er enig med dig i, at det er supervigtigt, at familierne kan have fælles samtaler om det. Vi kan se på tallene, at ’X Factor’ stadig er sådan en ting, hvor man på tværs af generationer tager dynen ind fredag aften, og så hygger man sig, og mormor er med på en telefon. Så der er stadig sådanne øjeblikke, men du har fuldstændig ret i, at der bliver færre, fordi vi hver især følger med i noget andet, måske påmobiltelefonen. Men jeg synes, det er vigtigt, at vi får en fælles samtale i det her samfund,« siger Gitte Rabøl.
