Er du en af de 13 unge under 30 år, eller ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Der ser ud til, at mange unge har svært ved at overholde fartgrænsen. Efter en kontrol i Aarhus Vest i lørdags, blev 13 sigtet for at overtræde færdselsloven. Alle var under 30 år.

Det skriver Østjyllands Politi i en døgnrapport.

En af bilisterne var endda så fristet til at give den lidt ekstra gas med speederen, at han blev sendt tilbage på køreskolebænken efter kun ni måneder med kørekort.

Selvom man må formode, at færdselsreglerne lå nogenlunde friske i hukommelsen, endte han altså med at køre 120 kilometer i timen på en vej, der kun tillod en fart på 70 kilometer i timen. Derudover blev han også sigtet for en række ulovlige overhalinger.

Derfor måtte han kysse kørekortet farvel og modtage en bøde på 6.500 kroner.

I alt registrerede færdselspolitiet 21 overtrædelser lørdag aften i Aarhus Vest, som alle gik til landets yngste bilister.