I fire år har Lærke Nielsen stortrivedes i sin klasse på Karise Skole. Men nu tør den 11-årige pige ikke længere gå på skolen, efter at en ny dreng i klassen i gruopvækkende detaljer i en sms har beskrevet, hvordan han vil dræbe Lærke og hendes familie.

’Jeg myrdede en fra Lærkes familie og lagde indvoldene i hendes hovedpudebetræk. Og så stod jeg foran hendes mor med Lærke og hendes lillebror og spørger moderen, hvem der skal dø. Og hun svarer Lærke. Og jeg skærer Lærke op og bagefter river jeg hovedet af lillebroderen og løber over og stikker kniven ind i Lærkes mor. Og så vågner jeg. (Mig og Lærke er pænt dårlige venner)’, slutter sms-en, der er ledsaget af en række bredt grinende smileyer.

Den gruopvækkende ordlyd har chokeret Lærke, hendes forældre, Maiken Nielsen og Casper Kærager, og resten af 5.B. på Karise Skole, Øst dybt. Og selv om drengen har sagt, at det ’bare’ var en drøm, han havde haft, er Lærke og hendes forældre blevet meget utrygge, fordi drengen i en anden kontrovers har truet en anden elev med en kniv.

Lærkes forældre ved ikke, om drengen har en diagnose. Om det er pga. den nye reform med større inklusion i folkeskolen, der er årsag til, at drengen begyndte i Lærkes klasse efter sommerferien sidste år. Det har de nemlig ikke kunnet få oplyst pga. skolens tavshedspligt.

Sagen ikke håndteret godt

- Jeg synes, tanken om inklusion i folkeskolen er smuk. Hvis der er ressourcer nok. Men det er ikke tilfældet, siger Maiken Nielsen, der understreger, at hun er sikker på, at drengen ikke kan have det særlig godt, når han kan finde på at skrive sådan, mens Casper Kærager nikker.

I stedet er det mangel på ressourcer, som Lærkes forældre har oplevet fra Karise Skole, Østs side. Efter forældrenes opfattelse har skolen nemlig ikke håndteret hverken episoden med kniven eller sms’en særlig godt. Efter sms’en i flere dage havde cirkuleret rundt blandt eleverne i 5.B., og drengens forældre var blevet kontaktet, tog viceskolelederen en fælles samtale med hele klassen inklusive drengen, men uden Lærke, der var syg.

Flere børn er utrygge

- Jeg tror ikke, at børnene havde lyst til at sige, de ikke kan lide dét, han har gjort, når han er til stede. I stedet skulle skolens konfliktlærer have talt med børnene. Enkeltvis. Men dét har læreren sikkert ikke tid til, lyder det i en ærgerlig tone fra Maiken Nielsen.

- Vi ved, at der er flere af børnene, som er utrygge. Men viceskolelederen har kun været nede i klassen og sige, at der intet er galt. Men har hun kompetence til at vide, hvordan så makaber en besked påvirker børnene?, lyder det fra en dybt frustreret Casper Kærager.

Alt var ellers godt for Lærke, der bor et par kilometer uden for Karise sammen med sin mor, far og lillebror Vincent, der sover middagslur i barnevognen, da BT er på besøg. Men idyllen blev ændret, da Lærke kom i 5. klasse efter sommerferien. Fra at være en glad pige med flere venner og veninder, der stortrivedes i sin klasse, er hun i dette skoleår blevet en frygtsom 11-årig pige, der er angst for at sove om natten.

Årsagen er den nye dreng, der kom ind i den ellers så velfungerende klasse efter sommerferien sidste år og blev Lærkes nye sidemand. Af uvisse årsager har drengen spredt usande rygter om hende. Blandt andet skulle Lærke have haft samleje på skoletoilettet. Og han har slået hende i hovedet med en mobiltelefon.

- Han har også truet mig flere gange med ordene: ’Du ved, hvad der sker...’. Så jeg føler mig virkelig utryg, fortæller Lærke, der ikke aner, hvad der ligger bag drengens truende ord.

Lærkes forældre har både til skole-hjem-samtaler og i mail gjort skolen opmærksom på problemet. Og selv om skolen i første omgang greb ind ved at flytte Lærke og drengen fra hinanden i en kortere periode, føler forældrene stadig, at Karise Skole, Øst ikke har taget deres datters problemer seriøst. For Lærke blev igen sat ved siden af drengen. Men ikke længe. For nu har både Lærke og hendes forældre fået nok.

Friskole som mulighed

- På mandag tager jeg kontakt til en friskole tæt på os for at høre, om Lærke kan få en plads der, lyder det i et bestemt tonefald fra Maiken Nielsen.

Og det er Lærke helt indforstået med.

- Jeg er selvfølgelig ked af, jeg skal miste alle mine veninder og venner. Men jeg gider ikke være bange resten af min skoletid på grund af en dreng, lyder det stålsat fra Lærke.

BT har forgæves forsøgt at få en kommentar for viceskoleleder Marianne Olesen. Det er kun lykkedes at få en kommentar fra Faxe Kommunes undervisningschef Jens Zachariasen, der oplyser, at kommunen ikke kommenterer personsager.

Hvad er inklusion?

Tanken bag inklusion er, at folkeskolen skal være for alle børn.

Målet er derfor, at færre børn modtager specialundervisning, og flere børn inkluderes i den almindelige undervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger.

Ifølge lov om ‘inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning’, skal elever, der har behov for mindre end ni timers (á 60 minutter) ugentlig støtte, have støtten i en almindelige folkeskoleklasse.

Før loven om inklusion trådte i kraft (i 2012) modtog 5,6% af alle børn i folkeskolen specialundervisning i specialklasser og på specialskoler. I 2015 er målet, at det er 4% af børnene.

Det betyder, at 10.000 af de børn, der i dag går i specialklasser eller på specialskole, skal inkluderes i den almene folkeskole. Det svarer til ca. et barn i hver tredje klasse.

De børn, som har behov for specialundervisning i specialklasser og på specialskoler, skal fortsat have det tilbudt.

kilde: uvm.dk