Vinderen af 10 millioner kroner har endnu ikke meldt sig til danske spil

Kun en spiller havde allieret sig med lykkens gudinde ved Lotto-trækningen i lørdags. 10 millioner kroner er på vej til en vinder i Grindsted, oplyser Danske Spil.

Heldet slog ned på en 5-ugers kvittering købt hos Kvickly Grindsted i Vestergade i Grindsted. Når man køber en 5-ugers kvittering, deltager man i lottoudtrækningen i fem uger i træk. Derfor kan der gå nogle uger, før kuponen bliver tjekket. Danske Spil oplyser ikke, hvornår kvitteringen er købt.

Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderen.

/ritzau/