Hvis du tror, alle fødevarepriser er på en lodret kurve opad, så tager du faktisk fejl.

En gennemgang, B.T. har lavet, viser nemlig, at du godt kan få julelys i øjnene over årets tilbudsaviser fra dagligvarekæderne.

Der er nemlig en hel række produkter, som ikke alene har samme pris som sidste år, men også i nogle tilfælde året forinden.

Det er dog færre steder, der har de rigtig voldsomme priser dette år, sammenlignet med de seneste år.

Alligevel kan kunderne glæde sig.

For blandt årets slagtilbud, kan kunder finde samme laveste kilo- eller literpris, som de kunne for et år siden på blandt andet flæskesteg og medister.

Da B.T. samme uge sidste år tjekkede prisen for flæskesteg i de to største discountkæder Rema 1000 og Netto, lød billigste kilopris på 17,90 kroner.

Helt samme pris kan du så igen i år finde i Netto, som i uge 50 vinder billigste pris på flæskesteg.

Rema 1000 er dog ikke langt efter med en steg til 19,90 kroner kiloet.

De meget lave tilbud er altså stadig i tilbudsaviserne, selvom de generelle priser, kunder betaler for svinekød i Danmark, i samme periode er steget med knap fem procent.

Og skal du handle andre af de helt store sæsonvarer, er der flere gode nyheder.

Coca-colaen står igen i år med en skarp tilbudspris til 4,67 kroner, som den også gjorde det for to år siden i 2023. 

Begge gange var det Lidl, der i pristjekket havde den laveste pris.

På smøret er det denne uge Lidl, der er skarpest, men dog kun for medlemmer af Lidl Plus. Her koster 200 gram Lurpak kun 5,95 kroner.

Ser man dog bort fra medlemspriser, er Rema 1000 billigst. De har nemlig Lurpak til 8 kroner for 200 gram. Hvilket altså er helt samme pris, de kørte med sidste år.

Du kan se lidt flere af priserne fra 2023 her og 2024 her.

Du kan desuden se årets priser på de fem tilbud, B.T. har gennemgået, herunder: