Natupharma kalder vitaminpiller til børn tilbage.
En række kunder har oplevet, at deres børn har fået rødme og udslæt efter, at de har spist produktet.
Der er tale om multivitaminer til børn med navnet Yummy Gummies Multivitamin Børn.
Det er en bøtte med 60 små pillelignende vingummier, der har en jordbærsmag.
Følgende supermarkeder og netbutikker sælger produktet:
Føtex
Bilka
Fleggaard
Med24.dk
Helsebixen.dk
Jalahelsekost.dk
Well.dk
Apoteka.dk
Fødevarestyrelsen har løbende været i dialog med Natupharma, men de er ikke kommet frem til, hvad der skyld i, at rødmen og udslættet opstår hos børnene, der har spist produktet.
Generne ved at indtage produktet er kommet fra bøtter med batchnummeret 24G041, som har en udløbsdato 30. juni 2026.
Produktet bør du derfor kassere eller levere tilbage til det sted, hvor du har købt det.
