Virksomheden Unifood Import A/S har mandag valgt at tilbagekalde produktet Suree østerssauce.
Det skyldes, at det indeholder hvede, hvilket ikke fremgår af mærkningen, og det kan derfor fremkalde en allergisk reaktion.
»Har du allergi over for hvede, frarådes du at spise produktet,« som det lyder:
»Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge.«
Suree østerssauce sælges i dagligvare- og specialbutikker over hele landet – i to varianter:
300ml med en bedst før-dato, der er 06.12.2026.
690ml med en bedst før-dato, der er 19.12.2026.
Hvis man er i besiddelse af produktet bør man »kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt«, lyder det.
Del:

