Svensk dagligvarekonge stopper
Topchefen stopper i den største svenske dagligvarekoncern, ICA.

Topchefen stopper i den største svenske dagligvarekoncern, ICA.

Efter fire år som direktør for Sveriges største dagligvarekæde er det slut.
Det meddeler Eric Lundberg selv i en pressemeddelelse fra ICA Gruppen.
»Det har været fire intense, udviklende og givende år. Da jeg tiltrådte, havde vi en klar mission og klare mål for ICA Sveriges udvikling. I dag har vi en velfungerende virksomhed, en klar strategi og et stærkt fundament at bygge videre på,« siger Eric Lundberg, administrerende direktør for ICA Sverige.
Selvom den svenske direktør nu siger stop, fortsætter han dog med fuldt ansvar for koncernen frem til 28. februar 2027.
De kommende måneder skal ifølge pressemeddelelsen bruges til at finde hans afløser.
ICA Sverige er en af Nordens største detailhandelskæder med 1.300 butikker i Sverige og en markedsandel på 33 procent.
Kæden arbejder udelukkende i det svenske, efter de i 2025 solgte den baltiske dagligvarekoncern Rimi Baltic til Salling Group i en milliardhandel.