To nye julekalendere – det betyder dobbelt op på de omdiskuterede julekalender-kort.

Og det frygter Susanne Rald på 68, selvom hendes egne børn er voksne.

Her ses årets samlealbum og -kort til TV 2s nye julekalender 'I nissernes tjeneste'. Foto: TV 2.

I forrige december-måneder har hun nemlig mærket en kaos-lignende stemning i køerne i de danske supermarkeder.

»Jeg ser, at når folk kommer i de her supermarkeder, så bliver de lidt små-aggressive«

I Føtex, Bilka og BR får man en pakke samlekort til TV 2-julekalenderen 'I Nissernes Tjeneste', når man handler for mindst 100 kroner. Samme beløb skal der betales for at få samlekort til DR-julekalenderen 'Den Store Julefortælling' i SuperBrugsen og Kvickly.

Med egne øjne har Susanne set, hvordan mange børn holder øje med hende selv og andre på samme alder, når det er deres tur til at blive spurgt, om de vil have en pakke samlekort med hjem.

Og det kan hun ikke stå for.

»Børnefamilier skal have de kort. Hvis de ser en som mig - en gammel kone -så spørger de mig, om jeg skal bruge mine kort, eller om de må få dem,« lyder det fra Susanne der fortsætter.

»Jeg får dem kun for at give dem videre, især til dem der ikke har handlet for 100 kroner, og derfor ikke har fået udleveret en pakke kort«

Spørger man Susanne, skulle det være sådan, at man fik kort hver gang man handlede - ikke at det krævede et bestemt beløb ved kassen i supermarkedet.

På den måde kunne alle børn få en pakke kort med hjem.

Også Susanne Jensen, der er forælder til et barn, der samler på julekalender-kort, mener at prisen er alt for høj.

»Jeg er enlig mor, havde jeg ikke haft en familie, der hjalp til med at samle kort, havde jeg ikke haft nogen jordisk chance for, at mine børn kunne samle nok kort til en hel mappe,« sagde hun til B.T. tirsdag morgen.

Og en skoleleder har valgt at forbyde samlekort. Læs mere HER.