Zelected Foods ApS tilbagekalder Z Semidried Sorte Oliven, da der er fundet skimmel i produktet.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Har du produktet, bør du kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Det drejer sig om produktet Z Semidried Sorte Oliven, med en nettovægt på 300 gram og et holdbarhedsmærke med bedst før 30/4 2026.

Produktet er blevet solgt i supermarkeder og specialbutikker over hele landet.