Gartneriet Marienlyst tilbagekalder Salling ØKO Kartofler solgt i Føtex, Bilka og Netto, da der er en risiko for skadedyrskontaminering af produktet.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Styrelsen skriver:

'Der er manglende skadedyrssikring af produktionslokaler og konstateret skadedyr på gartneriet.'

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.