Lyden af den velkendte klokke fra isbilerne vækker nok dessertlysten hos de fleste barnlige sjæle og iselskere.

Og mandag kan man så få stillet sin is-sult helt uden at skulle betale.

I anledningen af Hjem-Is' 50 års fødselsdag, deler man nemlig intet mindre end 90.000 ispinde ud til danskere over hele landet.

Det skriver Hjem-Is i en pressemeddelelse.

Isbilerne kørte for første gang på de danske veje tilbage i 1976, og man har derfor valgt at dele en særlig is ud for at markere årsdagen.

Ifølge pressemeddelelsen kan man mandag altså smage den nye jubilæumsis.

I dag er der 134 Hjem-is-biler på de danske veje. Men i år introduceres en helt ny rute så.

Nu kan man nemlig også møde og høre de ikoniske is-klokker i Tivoli, lyder det i pressemeddelelsen.

Jubilæumsåret falder blot et år efter, at virksomheden måtte erkende en stor fejltagelse.

Tilbage i 2024 blev virksomheden mødt af en kold skulder fra de danske kunder og et underskud på 47,6 millioner kroner efter skat, efter man valgte at skifte navn til 'Fråst.'

Man har sidenhen ændret navnet og konceptet tilbage til det velkendte.