Det kan være umuligt for danskere at gennemskue, hvad de betaler for i dagligvarebutikkerne.
Sådan lyder det fra flere eksperter, da B.T. tager fat i dem i anledning af, at vi sætter fokus på skrumpende dagligvarer.
Vi har samlet en række eksempler på varer, som er mindsket inde i pakkerne, eller hvor ingredienserne er ændret radikalt.
Januars eksempel er Rema 1000s pose pølsehorn, som deler samme navn som butikken.
De er dermed første eksempel på Månedens dagligvare på diæt, som B.T. kommer til at kåre fremadrettet.
For natten over skrumpede posens indhold. Otte pølsehorn er blevet til seks, som en facebookbruger bemærker med ærgrelse på discountkædens side.
»Jeg forstår godt, at forbrugere bliver frustrerede,« lyder det fra Maja Effersøe Khan, der er forbrugerpolitisk rådgiver hos Forbrugerrådet Tænk.
»Der kan være helt legitime grunde til, at producenten ændrer på størrelse eller indhold i deres produkt, men vi ønsker, at de oplyser deres kunder om det.«
Ifølge Maja Effersøe Khan er der stor forskel på kommunikationen om voksende produkter kontra modsatte eksempel.
»Producenterne er i langt højere grad tilbøjelige til at markere meget tydeligt, når et produkt vokser, sammenlignet med når det mindskes.«
Noget, der er en ret god grund til, lyder det fra Jakob Rachmanski. Han er adfærdsrådgiver i sit firma Ubevidst og holder foredrag om forbrugeradfærd.
»Det kan ikke betale sig for producenter at skilte med, når de mindsker indhold. Det ville jeg forvente, de simpelthen mistede omsætning på,« siger Jakob Rachmanski.
De mindskede produkter kan kunder dog øve sig på at være bedre til at opdage, lyder den opmuntrende melding.
Det kræver dog, at kunder holder øje med mængden af indhold i pakken, samt tjekker kiloprisen, når de handler, og husker eller noterer den.
»Det er dog noget, man skal vænne sig til, og der vil være tilfælde, hvor det er svært at huske den tidligere pris.«
I tilfældet med pølsehornene er kiloprisen sænket et par kroner sammen med, at indholdet er skrumpet.
Hvis kunden ikke opdager det mindskede indhold, oplever de måske at gøre en markant bedre handel.
Før kostede de knap 30 kroner pakken, og nu koster pølsehornene knap 20 kroner.
»At ændre antallet i en pakke er et godt eksempel på noget, producenter gør for at få en vare til at fremstå mere attraktiv, uden at de rør ved prisen,« siger Maja Effersøe Khan.
Hvor det er muligt at fange mindsket indhold i pakken som med pølsehornene, er det til gengæld noget nær 'umuligt' at opdage, når producenter ændrer i ingredienslisten, ifølge adfærdsrådgiver Jakob Rachmanski.
»Når man ser det fra et adfærdsperspektiv, er det snedigt tænkt. Det er en anden og værre form for manipulation,« siger Jakob Rachmanski.
»I det her tilfælde ville det kræve, at du åbner og kigger på produktet eller husker, om det var fem eller ni procent af en eller anden ingrediens i et produkt, og det ved producenten jo godt, at vi ikke gør,« siger Jakob Rachmanski.
'Fra Rema 1000s side påpeger man, at det er en nødvendighed, at man nogle gange går ind og justerer mængderne af indhold i pakken eller mængden af en bestemt ingrediens.
»Årsagen til sådan en udvikling er typisk, at leverandørens råvarepriser og dermed vores indkøbspriser stiger i et omfang, så prisniveauet kan blive træls for kunderne – så derfor reduceres pakkens størrelse i stedet,« siger kommunikationsdirektør Jonas Scrøder.
Han tilføjer desuden, at der står tydeligt på posen, at der er seks pølsehorn i posen.