En enorm stigning i verdensmarkedspriserne på kakao sidste år er blevet efterfulgt af et fald i år.
Priserne på slik og bagværk indeholdende chokolade er dog ikke fulgt trop.
Men nu er der lys forude.
Det skriver Aftonbladet.
Dårlige høstudbytter i Afrika fik priserne på kakao til at tredobles sidste år og nåede et rekordhøjt niveau på næsten 13.000 dollar per ton.
I år er det modsatte sket, idet priserne er halveret.
Men produkter, der indeholder kakao eller chokolade, er ikke fulgt med.
Ifølge branchefolk skyldes det, at producenterne stadig bruger kakaobønner, der blev købt, da de var dyrest.
Priserne forventes ikke at falde før i anden halvdel af 2026.
»De priser, som chokoladeindustrien arbejder med i øjeblikket, er meget høje og smertefulde. Det vil tage os et stykke tid at arbejde os igennem dette,« siger Jonathan Parkman, der er chef for salget af landbrugsprodukter hos råvaremæglerfirmaet Marex Group i London.
