Man kunne godt tro, at Tinka-samlekort og lignende tiltag, man ser i butikkerne frem mod jul, var en indbringende affære.

Men det siger pressechefen i Salling Group - der har Netto, Føtex og Bilka -nu kategorisk nej til. Det er hos dem, kort og samlehæfter til Tinka-julekalenderen kan fås.

»Om det er en god forretning krone- og øremæssigt? Nej, det er det ikke,« siger pressechef Jacob Krogsgaard Nielsen.

»De her julekoncepter er ekstremt driftstunge og også ekstremt dyre i forhold til markedsføring, så det samlede regnestykke går mere eller mindre i nul. Hvis ikke det går i minus.«

Til gengæld kan det godt betale sig, når man måler på andre parametre, siger Jacob Krogsgaard.

»Det skal jo ses som et element af hele det juleunivers, vi jo gerne vil opbygge ude i vores butikker.«

Søndag skal Tinka-ramte børnefamilier desuden i en Føtex-butik, hvis de vil have det eftertragtede portal-kort, der først udkommer der. 

»Det er jo en øvelse (med samlekortene, red.), vi forsøger at forbedre fra år til år. Vi har en interesse i, at universet og hele spændingen omkring det holdes intakt hen over hele december, så man ikke på de første dage vil kunne fylde sit album. Det, søger vi, at gøre på den mest ordentlige måder,« forsikrer han.

Spar kassen

Ved brug af gode gamle kontanter og markerede konvolutter har Alice Ravn opnået økonomisk ro og flere penge til det, der betyder noget. I dette afsnit af Spar Kassen fortæller Alice Ravn, hvordan du kan komme i gang med 'cashstuffing.' Vært: Laura Nørkjær Seligmann, journalist på Euroinvestor Gæst: Alice Ravn Producer: Kasper Riising Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen, journalistisk chef på B.T.