Rema 1000 i Thisted har søndag uventet måtte lukke deres butik for en stund.
På supermarkedets Facebook-side oplyses det nemlig, at de har haft besøg af ubudne gæster.
En kunde skulle nemlig have set en mus pile ind ad butikkens hovedindgang på Rosenkrantzgade.
Derfor må kunderne vente, mens personalet straks har påbegyndt professionel behandling.
»Dette gør vi for at sikre et trygt og rent miljø for alle vores kunder,« skriver den lokale Rema 1000 på Facebook.
I opslaget oplyses der ikke, hvor længe man vil holde forretningen lukket.
Dog beklager man ulejligheden og skriver, at kunder vil blive opdateret, så snart Rema 1000 kan åbne igen.
Del:
