Indtil nu har Danmarks mange Rema 1000-butikker lignet hinanden til forveksling, men nu skal der ske noget nyt i dagligvarekoncernen.

Det fortæller direktør Henrik Burkal. I forbindelse med den populære dagligvarekædes åbninger i en lang række tidligere Aldi-butikker, har man nemlig prøvet noget af.

»Vi har testet, om det fungerer ude i virkeligheden, når vi åbner Rema 1000'er, som er en del mindre, end de butikker folk kender bedst,« siger Burkahl til B.T.

Ud af de 65 butikker, de åbnede sidste år, er der åbnet små butikker i to lejemål, som er markant mindre end de andre. Faktisk cirka halv størrelse. Det gælder en butik på Gothersgade i København, og en butik på Messinavej på Amager, som begge er tidligere Aldi-butikker. Og begge er en succes, melder direktør Henrik Burkal. Adspurgt om det betyder færre varer i de butikker, svarer han:

»Jeg tror, at du og andre handlende vil opleve, at det er en rigtig Rema 1000. Den er selvfølgelig tilpasset lokalområdet og den lokale efterspørgsel. Vi laver et godt format.«

Men er der færre varer på hylderne?

»Jeg tror hellere, jeg vil sige det sådan, at det kommer til at opleves som en rigtig Rema 1000.«

Næste år er der planer om at åbne 13 nye butikker, og så håber man på, at der også vil komme flere af de små forretninger til.

Spar kassen

Tesla har længe været synonym med elbil. Meget har dog ændret sig de seneste år, og flere alternativer er skudt frem på markedet, mens Tesla er faldet i popularitet. Med Ilyas Dogru fra FDM i studiet bliver der snakket om alternative elbiler til Tesla, og hvad Trumps nye told på biler kan betyde for den danske forbruger. Vært: Laura Nørkjær Seligmann, journalist på Euroinvestor Gæst: Ilyas Dogru, forbrugerøkonom og chefkonsulent hos FDM Producer: Jens Marott Rasmussen Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen, journalistisk chef på B.T. Få konkrete og gratis råd til at træffe bedre økonomiske valg i dit liv ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Spar Kassen fra Marie Milling: https://www.bt.dk/privatoekonomi/spar-kassen-faa-konkrete-og-gratis-raad-til-at-traeffe-bedre-oekonomiske