Supermarkedskæden Rema 1000's ejere skal forvente at se store dollargrin i deres eget spejlbillede de næste fem år.
Det er i hvert fald tilfældet, hvis man skal tro fem-årsprognosen frem til 2029 i rapporten 'Kampen om Kurven' udgivet af analyseinstituttet Retail Institute Scandinavia. Ifølge en ekspert er det nemt at se, hvorfor kæden brager frem på markedet.
»Rema 1000 har succes, fordi de i modsætning til deres konkurrenter på discountmarkedet, har en købmand i butikken,« siger retailekspert Bruno Christensen og uddyber:
»Det vil sige, at den selvstændige købmand tjener flere penge, jo mere arbejde han lægger i butikken. Der har du nøglen til, hvorfor deres butikker er mere succesfulde end den på anden side af gaden, for der har du en butikschef, der er ansat som funktionær.«
Rapporten spår nemlig, at Rema 1000 vil åbne 55 nye butikker de næste fem år.
Hvis prognosen holder, vil discountgiganten sidde trygt på markedet med en markedsandel på 19,2 procent.
Derudover viser prognosen, at Rema 1000 vil være den discountbutik i Danmark, der omsætter allermest per butik.
Rapporten viser også se, at Rema 1000 er den helt store kundefavorit.
'Kampen om Kurven' indeholder også en forbrugerundersøgelse foretaget blandt 1.000 repræsentativt adspurgte.
For eksempel er Rema 1000 den butik, kunderne ville savne klart mest, hvis den drejede nøglen om.
Blandt de adspurgte fortæller 36 procent, at de ville savne Rema 1000. På en andenplads over de kæder, kunderne ville savne mest, er dagligvarekæden ABC Lavpris med 17 procent.
Det er også i Rema 1000, at kunderne føler sig bedst taget hånd om.
Ifølge de adspurgte er Rema 1000 også den kæde, hvor medarbejderne yder den bedste service.
Lige nu har Rema 1000 420 butikker fordelt i Danmark.
Kom i gang med at investere og få dine penge til at arbejde for dig. I ugens afsnit af Spar Kassen klæder Jeanette Kølbek, formueekspert i Nykredit, dig på til, hvordan du kommer i gang med at investere.
Lyt med på Apple Podcast, Spotify eller herunder: