Du har sikkert lagt mærke til det, når du står med kvitteringen i hånden i supermarkedet. Det er blevet dyrere.

Og det er ikke godt nok, erkendte statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale. 

»Vi har ikke gjort nok i forhold til de høje fødevarepriser. Vi har ikke gjort nok i forhold til den stigende ulighed,« sagde hun.

Derfor skal der gøres noget, mener regeringspartierne. Men de er ikke enige om, hvordan løsningen skal se ud.

B.T. har talt med forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra AL Sydbank, som har lavet to beregninger baseret på fem udvalgte dagligvarer fra Rema 1000. 

Beregningerne viser, hvilken af regeringspartiernes modeller, der vil spare dig flest penge på de af B.T. fem udvalgte fødevarer; minimælk, skrabeæg, gulerødder, hakket oksekød og æbler.

 Regeringens tre partier har forskellige bud på løsningen:

  • Moderaterne: Vil fjerne moms helt på frugt og grønt.

  • Venstre: Vil sænke moms på alle fødevarer med 5 procentpoint fra 25 procent til 20 procent.

  • Socialdemokratiet: Har endnu ikke fastlagt en sats, men kilder peger på en sænkelse på 20-25 procent generelt på fødevarer. Det svarer cirka til Venstres forslag om at sænke momsen på fødevarer med 5 procentpoint fra 25 procent til 20 procent.

I eksemplet med B.T.s fem udvalgte dagligvarer fra Rema 1000, vil besparelsen være størst med Moderaternes model.

I dag koster de fem fødevarer 128,40 kroner. Med Moderaternes nulmoms-model på frugt og grønt vil de samme fem varer koste 120,20 kroner. 

Det giver altså en besparelse på 8,20 kroner, hvis man går med Moderaternes model og fjerner al moms på frugt og grønt.

Hvis man derimod går med Venstres model med en generel sænkning af momsen på alle fødevarer med fem procentpoint, vil man kunne skære 5,14 kroner af det samlede beløb på de fem varer. 

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen understreger, at den enkelte danskers besparelse selv sagt afhænger af, hvad man putter i indkøbskurven.

»Vi danskere spiser ikke så meget frugt og grønt, som vi tror,« siger hun.

Faktisk fylder grøntsager og frugter kun cirka 18 procent af danskernes gennemsnitlige indkøbskurv, pointerer hun.

Det betyder, at den gennemsnitlige dansker vil opnå den største besparelse på fødevarebudgettet med Venstres momsmodel, påpeger Ann Lehmann Erichsen.

»Hvis man sænker momsen på generelle fødevarer med 20 til 25 procent (5 procentpoint, red.), vil den gennemsnitlige dansker spare mest,« siger hun med henvisning til beregninger, hun har lavet ud fra familietyper. 

Der kan imidlertid gå flere år, før man som forbruger vil mærke noget til en eventuel momsnedsættelserne på den anden side af næste folketingsvalg. 

Det fortalte daværende skatteminister Rasmus Stoklund (S) til Ritzau:

»Jeg kan ikke sige præcis, hvor lang tid det vil tage, men tidshorisonten er omkring tre år eller mere.«

Årsagen er de nuværende it-systemer, som ikke kan håndtere differentieret moms. 

Mens danskerne venter på lavere moms på fødevarer, har regeringen besluttet at afsætte 4,5 milliarder kroner til en fødevarecheck, der ifølge statsminister Mette Frederiksens udmeldinger i sin nytårstale skal målrettes pensionister, personer uden job og børnefamilier med lav indkomst. 

Siden 2021 er fødevarer steget med knap 31 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Du kan læse mere om, hvilke befolkningsgrupper der vil spare mest ved en eventuel sænkning af fødevaremomsen HER.