Er du en af de mange danskere, der elsker flæskesteg med sprøde svær juleaften, så er der rigtig godt nyt.
Priskigen om netop flæskesteg fortsætter nemlig helt til dagen før juleaften.
I den nye tilbudsavis reklamerer Rema 1000 nemlig få dansk flæskesteg for 8.95 kroner per halve kilo.
Og det gælder fra på søndag 15. december til mandag 23. december, altså lillejuleaften.
Og man kan faktisk købe to flæskestege om dagen til den reklamerede pris. Køber du flere, så vil prisen være 39.95 kroner per halve kilo.
I Nettos seneste tilbudsavis koster flæskesteg også 8.95 kroner per halve kilo. Men den gælder dog kun til på onsdag 18. december.
Man må man dog godt købe tre flæskestege til den pris hos Netto.
Om Netto også fortsætter med at sælge flæskesteg til ni kroner per halve kilo helt frem til juledagene, er der dog ikke noget svar på endnu.
»Hvordan kortene bliver spillet, må man følge i aktuelle og kommende aviser for føtex, Bilka og Netto. Der er stadig lang tid til jul,« lyder det fra Jacob Krogsgaard Nielsen, der er pressechef hos Salling Group, som driver Føtex, Bilka og Netto.