Tre millioner. 

Så mange pakker forventer dagligvarekoncernen Coop at udlevere i løbet af december fra butikker i kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount, hvor kunderne kan hente pakker.

Det er det største antal nogensinde, og er en stigning i forhold til sidste år på omkring 500.000 pakker.

Og det betyder også, at der kommer pres på butikkerne. 

Torben B. Andersen, der er kædedirektør i Brugsen, slår fast, at han er glad for det stigende antal kunder, der henter pakker.

Men han har også en klar opfordring. 

»Det er et meget stort arbejde for vores gode kolleger i butikkerne. Så jeg vil godt appellere til, at man henter sine pakker så hurtigt som muligt, så vi har den fysiske plads til de store mængder, vi modtager,« siger han og tilføjer: 

»Og også at have forståelse for, at medarbejderne i butikkerne har ekstraordinært travlt i december. Jeg kan love, at vi gør alt, hvad vi kan for at servicere kunderne så godt som muligt.«

Hvis du tror, du er et rationelt menneske, kan du godt tro om. Vi er mindre i kontrol, end vi regner med, og derfor guider adfærdsrådgiver Jakob Rachmanski til at undgå butikkernes fælder i seneste afsnit af Spar Kassen.

Lyt med på Spotify, Apple Podcast eller herunder:

Spar kassen

Mængden af påvirkning vi udsættes for er 'voldsom' siger ekspert Jakob Rachmanski, som selv hjælper firmaer med at sælge mere til os forbrugere. Han afslører sine bedste tricks til at undgå at blive lokket op til jul. Vært: Marie Milling, redaktør på B.T. Penge Gæst: Jakob Rachmanski, adfærdsrådgiver Producer: Kasper Riising Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen, journalistisk chef på B.T. Få konkrete og gratis råd til at træffe bedre økonomiske valg i dit liv ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Spar Kassen fra Niels Philip Kjeldsen: https://www.bt.dk/privatoekonomi/spar-kassen-faa-konkrete-og-gratis-raad-til-at-traeffe-bedre-oekonomiske