Nye tal: Økologisalget står bomstille
Den manglende vækst står i kontrast til politikernes målsætning om at fordoble økologisalget frem mod 2030.

Den manglende vækst står i kontrast til politikernes målsætning om at fordoble økologisalget frem mod 2030.

Økologien kæmper med at genfinde væksten.
Efter inflationskrisen i 2022 blev der sat en stopper for et langvarigt boom af salget af økologiske fødevarer.
Og nu understreger nye salgstal, at det ikke er blevet bedre.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening.
Salget af økologiske fødevarer i dagligvarehandlen er stagneret omkring en andel på cirka 12 procent.
Det betyder, at salget af økologi stort set er identisk i første halvår af 2026 sammenlignet med samme periode sidste år og årene før det.
Og det er fjerde år i træk, at økoandelen i dagligvarehandlen i første halvår blot varierer med decimaler.
Den manglende vækst står i kontrast til politikernes målsætning om at fordoble økologisalget frem mod 2030.
Tidligere fødevareminister Rasmus Prehn er i dag administrerende direktør i brancheorganisationen Økologisk Landsforening, – og han efterlyser nu politisk handling for at nå målsætningen.
»Det er ulogisk, at staten skal tjene mest på de økologiske varer, når nu de belaster miljøet mindst. Nu viser det sig, at regeringens egen momsplan er historisk dyr,« lyder det fra ham i pressemeddelelsen.
»I stedet for at sænke momsen på alle fødevarer og fjerne den på al frugt og grønt, kan de fjerne momsen helt på økologi og spare 10 af de 17 milliarder kroner, som deres egen plan koster,« tilføjer Prehn.