Nye kæder går i offensiven: Melder sig ind i priskrig
SuperBrugsen og Kvickly sænker nu prisen på en række varer.

SuperBrugsen og Kvickly sænker nu prisen på en række varer.

SuperBrugsen og Kvickly har ikke været store spillere i den »priskrig«, som discountkæderne indledte tidligere i år.
Men det ændrer de Coop-ejede kæder nu på.
Det skriver Retail News.
For kæderne går nu ind i konkurrencen om at være billigst med en kampagne, der har fået navnet »prisfest«.
Og de to kæder mere end matcher nogle af de andre discountkæders »priskrig«, som blandt andre kæderne Lidl, Rema 1000, Coop 365 og Netto har været en del af, side de satte priserne ned på en række varer i maj.
Men nu vil SuperBrugsen og Kvickly altså være med, og fredag sænkede de priserne på en række varer.
De har blandt andet markedets laveste pris på en af priskrigens store varer: Smør.
En pakke smør fra Coops eget mærke står til 6 kroner fra 7. august og en uge frem.
Til sammenligning koster det billigste smør i Rema 1000 7,95 kroner og i Lidl koster det 9,95 kroner.
Bacon og brød er også blandt nogle af de varer, der er sat ned i forbindelse med de to kæders »prisfest«.