Netto med kæmpe ændring: 1300 varer får nyt navn
Netto får nu sit helt eget varemærke. Ifølge pressechef skal der være mere »genkendelighed for kunderne«.

Netto får nu sit helt eget varemærke. Ifølge pressechef skal der være mere »genkendelighed for kunderne«.

Netto har besluttet at indføre et nyt mærke på mange af de varer, der ligger på hylderne eller kølediskene i den store discountkæde.
»I alt skal over 1300 varer ændres inden udgangen af 2028,« siger Jacob Krogsgaard, der er pressechef i Salling Group, der ejer Netto, Føtex og Bilka.
Helt konkret så bliver mærkerne Egelykke, Velsmag og La Campagna, der alle ejes af dagligvarekoncernen Salling Group, samlet under navnet Netto.
Det er da også en stor blanding af madvarer, der nu skal have Netto-mærkatet.
»Velsmag er typisk kødprodukter, Egelykke primært mejeri eksempelvis smør og La Campagna er alt fra hakkede tomater, til lasagneplader, brieost og pesto,« siger Jacob Krogsgaard.
Her ses en af varerne med det nye Netto-logo:

De største konkurrenter til Netto gør også i større og større grad brug af egne mærkater.
Rema 1000 bruger mærkater med discountkædens eget navn på flere og flere produkter.
Rema-1000 direktøren Henrik Burkal forklarede i marts, at de oftere erstatter mærkevarer med butikkens egne varer, da de tit kan sælges billigere end lignende varer fra andre producenter.
»Nu har vi talt om stigende priser de seneste par år, men der er også det aspekt, at vores kunder i høj grad er gode til at handle sådan, at de ikke mærker inflationen,« sagde Henrik Burkal 3. marts til B.T.
Jacob Krogsgaard, hvad er årsagen til så mange varer skal have Netto-mærkatet? Vi ser jo også, at Rema 1000 får flere og flere varer under Rema 1000-mærkatet.
»For at skabe en højere grad af genkendelighed for vores kunder. De skal ikke være i tvivl om, hvad der er Nettos eget varemærke,« siger pressechefen.
Netto indfører fremtidens koncept Netto 4.0 i seks nye butikker. Læs mere HER.