96 procent.

Så stor en del af regeringens kommende momsnedsættelse på fødevarer forventes at lande hos danskerne i form af lavere priser, hvis de halverer momsen på fødevarer og fjerner den helt på frugt og grønt.

Det siger skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M) til DR.

»Vi forudsætter, at der er 100 procent prisgennemslag, fratrukket de administrative omkostninger, som virksomhederne har forbundet med differentieret moms.«

De administrative omkostninger ventes foreløbig at æde omkring fire procent af gevinsten.

En pakke hakkekød til 50 kroner vil altså blive 4,80 kroner billigere.

Men tidligere overvismand og økonomiprofessor Michael Svarer kalder ministerens regnestykke »farligt« over for mediet.

Og den kritik bakkes op af Ulrik Beck, som er tidligere cheføkonom i Kraka og nu afdelingsdirektør i CERI.

»Man bruger rigtig mange penge på det her, og derfor er det vigtigt, at man bruger pengene ordentligt. Man stikker danskerne blår i øjnene. Det er ikke sådan, vi plejer at tale om effekterne af økonomisk politik. Hvis det her er den nye normal, så er det farligt,« siger han til B.T.

Han mener ikke, at det er realistisk at lægge til grund, at 96 procent af momsnedsættelsen slår igennem i priserne.

»Det, tænker jeg ikke, er realistisk. Det er fint at regne de administrative omkostninger med, men det, der nemt kan ske, er, at nogle af pengene forsvinder i værdikæden.«

Han peger på, at virksomheder eksempelvis kan vælge ikke at sende hele momsnedsættelsen videre til kunderne.

»Hvis folk ikke helt ved, hvad en vare normalt koster, kan en virksomhed tænke: ‘Nu sænker vi ikke prisen 25 procent, men eksempelvis 16 procent.’ Det er risikoen. Og den kommer oveni de administrative omkostninger.«

Regeringens forventning møder også kritik, fordi forskning fra udlandet peger i vidt forskellige retninger.

Et studie af momsændringer i EU fra 1996 til 2015 fandt, at kun seks procent af en momsnedsættelse endte hos forbrugerne.

Omvendt har den svenske rigsrevision konkluderet, at en nedsættelse af fødevaremomsen i Sverige i 1996 slog fuldt igennem på priserne på kort sigt.

Og netop derfor mener Ulrik Beck, at regeringen går for langt ved at lægge sig fast på 96 procent.

»Det kan godt ende på 96 procent. Men det mest sandsynlige er, at det ender under. De 96 procent ikke en realistisk forventning, for regeringen samtidig ser bort fra en risiko, der kommer oveni de administrative omkostninger,« understreger Ulrik Beck.