Det skal være helt og aldeles slut at producere hurtigtvoksende turbokyllinger i Danmark.

Sådan lyder det nu fra minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S) til TV 2.

»Jeg ønsker at arbejde for et nationalt forbud,« siger han.

Meldingen kommer efter flere partier i går, herunder Moderaterne, Konservative, Alternativet, Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Liberal Alliance var klar på et forbud.

Den samlede melding kommer i kølvandet af et TV 2-program, hvor man afslører en af landets større kyllingeproducenter i at bryder loven for at få sine kyllinger til at vokse hurtigere.

Dyreværnsforeningen, Anima kaldet det for en kæmpe nyhed.

»Det er fuldstændig fantastisk, at regeringen nu siger klart og tydeligt, at vi skal have et forbud mod turbokyllinger, og vi håber, ministeren vil arbejde hurtigt. Derudover er det afgørende, at han tager detailhandlen i ed, så vi når helt i mål med den udfasning, som både borgere og politikere ønsker at se,« udtaler Mathias Madsen, kampagneleder for Anima,.

»Vi skal selvfølgelig af med turbokyllinger, og samtidig har kyllingerne akut brug for mere plads. Det er helt essentielt at have med i det kommende arbejde for at løfte bundniveauet i kyllingeproduktionen.«