Dagligvarekoncernen Dagrofa, der står bag kæder som Meny, Spar og Min Købmand, er tæt på at overtage kæden ABC Lavpris. 

Det erfarer Finans og Børsen fredag morgen.

Ifølge Børsen betaler Dagrofa omkring 1 milliard kroner for kæden, der er familieejet.

ABC Lavpris driver i dag 16 butikker i Jylland og på Fyn.

Ifølge selskabets seneste regnskab for omkring 1,7 milliarder kroner inklusive moms. Kæden beskæftiger desuden omkring 1.000 medarbejdere.

Går indkøbet i hus markerer det et markant comeback til lavprismarkedet for Dagrofa, som forlod segmentet i 2017, da Kiwi-kæden blev lukket efter flere års underskud.

Finans har forsøgt at få en kommentar fra Dagrofas koncernchef, Tomas Pietrangeli, og kommunikationsdirektør, Morten Vestberg, men de ønsker ikke at kommentere oplysningerne om en mulig handel.