Efter længere tids spekulationer står det nu fast, at den danske stjerneskuespiller Mads Mikkelsen endnu engang skal slå sine folder i Hollywood.
Mads Mikkelsen skulle nemlig have scoret en rolle den ikoniske instruktør Martin Scorseses kommende film 'What Happens at Night'.
Det skriver det amerikanske medie The Wrap.
Ifølge mediet skal Mikkelsen spille rollen som Broder Emmanuel side om side med Hollywood-stjerner som Leonardo DiCaprio og Jennifer Lawrence.
Filmen er baseret på romanen af Peter Cameron, der bærer samme titel
DiCaprio og Lawrence spillere hovedrollerne som et ægtepar, der drager på en vanskelig rejse til Europa for at adoptere et barn.
Martin Scorsese er en af Hollywoods absolutte sværvægtere, og står bag film som 'Killers of the Flower Moon', 'The Wolf of Wall Street' og 'Shutter Island'.
Det er ikke første gang, at Mads Mikkelsen indtræder i en international rolle.
Tidligere har han spillet skurken 'Le Chiffre' i James Bond-film 'Casino Royal' samt medvirket i 'Indiana Jones and the Dial of Destiny' og mange andre film og serier.

