De høje priser i supermarkederne har trukket overskrifter i månedsvis, og onsdag tager de endnu et hop.
1. oktober trådte EUs nye emballageafgift i kraft. Den betyder, at butikkerne fremover skal betale for håndtering af den emballage, varerne er pakket i.
De Samvirkende Købmænd har tidligere varslet, at afgiften vil medføre yderligere prisstigninger – og det gælder også den lille forretning MinKøbmand i Asp i det nordlige Vestjylland.
Det skiver TV Midtvest.
Karoline Lund Kristensen, der driver forretningen, fortæller til tv-stationen, at butikken har set sig nødsaget til at hæve priserne igen – men ikke uden uroligheder.
»Selvfølgelig skal vi tage hensyn til miljøet, det er der ingen tvivl om. Men det kommer bare på et tidspunkt, hvor alt i forvejen er steget. Jeg tror, at folk har fået nok af prisstigninger lige nu,« siger hun.
Afgiften rammer især varer pakket i glas – som syltetøj, syltede grøntsager og vin. Alt sammen produkter, der fylder meget i butikkens sortiment.
Afgiften spænder fra alt fra 70 ører til op mod fem kroner per vare.
Den er indført for at skåne miljøet og nedbringe mængden af affald, men hos de små købmænd giver det bekymringer for, hvordan kunderne vil tage imod prisstigningerne.
Andre ønsker, at forbrugerne burde kunne vælge varer medmindre emballage og dermed slå to fluer med ét smæk. Det kan du læse mere om HER.