Lidl vil være de billigste. Så klar lød meldingen, da B.T. talte med dem for nylig i forbindelse med et kraftigt prisudspil. 

Et udspil, som ekspert kalder en begyndelse på en priskrig. Noget, kunder nu tydeligt kan se effekten af på priserne i konkurrents butikker.

En af de helt store på det danske dagligvaremarked, Rema 1000, er nemlig gået med ned i pris på de essentielle varer. Det kan du se i listen nederst i denne artikel.

»Hos Rema 1000 gør de ikke et stort nummer ud af, at de sænker prisen. Der følger man bare roligt med,« siger Bruno Christensen, der er dagligvareekspert med årtiers erfaring fra branchen.

Det er selvsamme ekspert, der har kaldt Lidls udspil begyndelsen på en priskrig.

Udspillet var nemlig af en sådan størrelse, at konkurrenterne får svært ved at ignorere det. Det forklarede han, da discountkæden sænkede prisen på 100 varer.

Lidl har sænket prisen på 100 varer, og ekspert kalder det starten på en priskrig.
Lidl har sænket prisen på 100 varer, og ekspert kalder det starten på en priskrig. Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Hos Rema 1000 sætter man ikke mange ord på prisjusteringen.

»Vi vil altid gerne være konkurrencedygtige,« lyder det kort fra kommunikationsdirektør Jonas Schrøder. 

Han tilføjer dog, at deres kunder godt kan regne med, at de netop er det – konkurrencedygtige på pris.

Lidl sænkede prisen på 100 varer, som B.T. fik lov til at se en oversigt over. De 25 varer fik B.T. udleveret og af dem har det været muligt at sammenligne 10 med Rema 1000s nuværende varesortiment.

tip os
Er du mærket af de stigende priser, eller har du lagt mærke til det nye fald? Så send os en mail på 1929@bt.dk eller direkte til journalisten på mami@bt.dk

Det er Lidl, der har valgt varerne. og de har derfor sat rammen.

De udvalgte varer er dog nogle, som mange danskere ofte kommer i deres kurv. Og prisjusteringerne i Rema 1000 er også betragtelige.

På de 10 varer alene sparer en kunde nu 12,8 procent, hvilket svarer til godt 28 kroner i kolde kontanter.

Det er dog ikke alle konkurrenter, der følger med. Markedslederen Salling Group har ikke fulgt Lidls eksempel i denne uge– hverken i Netto eller Bilka.

Det er dog paradoksalt nok ikke nødvendigvis dårlige nyheder for kunderne, lyder det fra dagligvareeksperten.

»Det er min klare overbevisning, at de ikke sidder det her overhørig. Min forventning er, at de kommer med en reaktion på anden vis,« siger Bruno Christensen.

»De vil føre taktstokken i Danmark.«

Du kan se, de sænkede priser herunder: