Supermarkederne kæmper en indædt kamp for danskernes pengepunge.

Og nu lancerer Lidl et nyt private label ved navn 'Madværket', der skal vinde flere kunder over mod netop deres indkøbsvogne, skriver de i en pressemeddelelse.

Butikskæden oplyser, at de vil få mellem 70 og 100 produkter under mærket, som i første omgang vil omfatte mejeriprodukter, brød og kornprodukter, æg, pålæg og morgenmadsprodukter.

Samtidig vil Madværket-varer udelukkende være danske varer, og det er et bevidst valg. 

»Med Madværket samler vi mange af vores danske hverdagsprodukter fra vores danske leverandører under et fælles brand, så det bliver nemt for forbrugerne at træffe et bevidst valg om at handle dansk og støtte danske landmænd, producenter og avlere,« siger viceindkøbsdirektør i Lidl Danmark, Khalil Jehya Taleb, ifølge pressemeddelelsen.  

Varerne er dog nogle, som allerede findes i butikskæden, men nu bliver de altså samlet under et label. 

Lidl vil med tiden udvide Madværket til at omfatte 10 procent af butikskædens varer. Sortimentet skal også med tiden udvides til frugt og grønt. 

Spar kassen

Er de mange fastelavnsboller derude virkelig pengene værd? Hvad sker der med priserne på chokolade og kaffe? Og hvordan kan vi lave en god middag til den bedre halvdel derhjemme uden at sprænge budgettet? Alt det giver kok Thomas Castberg sit besyv på i denne udsendelse af Spar kassen. Vært: Laura Bitte Rossau, journalist, Euroinvestor Gæst: Kok Thomas Castberg Producer: Frederik Riis-Jacobsen Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen, journalistisk chef på B.T. Få konkrete og gratis råd til at træffe bedre økonomiske valg i dit liv ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Spar Kassen fra Marie Milling: https://www.bt.dk/privatoekonomi/spar-kassen-faa-konkrete-og-gratis-raad-til-at-traeffe-bedre-oekonomiske